Slå tilgængelighedsfunktioner til for at indstille din iPad
iPad har tilgængelighedsfunktioner, som du kan slå til, første gang du tænder din iPad, for at gøre det lettere at indstille og tilpasse andre funktioner i iPad.
Hør, hvad der sker på skærmen, med VoiceOver
VoiceOver – en bevægelsesbaseret skærmlæser – fortæller dig, hvad der sker på skærmen.
Tryk tre gange på den øverste knap (på iPad med Face ID), eller tryk tre gange på knappen Hjem (på andre iPad-modeller), når iPad er tændt, for at slå VoiceOver til.
Gør følgende og mere:
Læs op fra hele skærmen: Skub opad med to fingre.
Find ud af, hvad du berører: Berør skærmen, eller træk en finger over den. VoiceOver læser navnet op på det emne, som din finger er på, herunder symboler og tekst. Skub til høre for at vælge det næste emne. Tryk med fire fingre i nærheden af toppen for at vælge det første emne på skærmen.
Vælg et emne: Tryk for at vælge en knap eller et link, og aktiver ved at trykke to gange.
Rul til en anden side: Skub med tre fingre.
Åbn rotoren på skærmen: Drej to fingre på skærmen, som om du drejer en skive. Se Brug rotoren til at betjene VoiceOver på iPad.
Bemærk: Når VoiceOver er slået til, fungerer grundlæggende bevægelser ikke, som de plejer. Se Brug VoiceOver-bevægelser og Betjen iPad, når VoiceOver er slået til.
Du kan justere lydindstillinger, sprog, stemme, talehastighed, hvor mange detaljer VoiceOver giver dig, m.m. i indstillingerne til VoiceOver.
Zoom ind på en del af skærmen
Tryk to gange på skærmen med tre fingre. Brug derefter mærket til at indstille et forstørrelsesniveau.
Brug tre fingre til at rulle omkring på skærmen, der er zoomet ind på.
Slå andre tilgængelighedsfunktioner til under indstilling
Du kan slå ekstra tilgængelighedsfunktioner til fra skærmen Hurtig start.
Tryk på for at slå følgende indstillinger til eller justere dem:
Berøring (såsom AssistiveTouch og Tilpasning af berøring, Knapbetjening eller ethvert eksternt tastatur).
Hvis du har indstillet tilgængelighedsfunktioner på en iPhone eller iPad, som er i nærheden, kan du overføre dine indstillinger til din nye iPad med Hurtig start. Du skal bare følge anvisningerne på skærmen. Se Tænd og indstil iPad. (Se Skift fra en Android-enhed til iPad, hvis din tidligere enhed ikke var produceret af Apple).