Rediger dine indstillinger til Påmindelser på iPad
Du kan tilpasse dine præferencer for appen Påmindelser i Indstillinger. Vælg standardlisten for nye emner, indstil et tidspunkt, hvor du vil se underretninger for heldagspåmindelser med mere.
Fra hjemmeskærmen eller appbiblioteket skal du gå til Indstillinger > Påmindelser og derefter justere alle indstillingerne. Eksempel:
Siri & søgning: Tillad, at indhold i Påmindelser vises i Siri-forslag eller søgeresultater.
Notifikationer: Indstil, hvordan du vil modtage notifikationer, vælg advarselsformatet, og få Siri til at meddele notifikationer.
Konti: Administrer dine konti, og hvor ofte data skal opdateres.
Standardliste: Vælg listen for nye påmindelser, du opretter uden for en bestemt liste, f.eks. påmindelser, du opretter vha. Siri.
Notifikation på dagen: Indstil et tidspunkt, hvor du vil se notifikationer for påmindelser, der gælder hele dagen, og som er tildelt en dato, men ikke et tidspunkt.
Vis som forfaldne: Den planlagte dato bliver rød for forfaldne påmindelser, der gælder hele dagen.
Inkluder emner, der forfalder i dag: Antallet af etiketter omfatter forfaldne emner og emner, der forfalder i dag.
Gør notifikationer lydløse: Slå notifikationer fra for tildelte påmindelser.