Kom i gang med Familiedeling
Familiedeling giver dig og op til fem andre familiemedlemmer mulighed for at dele adgang til Apple-tjenester, berettigede køb, et abonnement på iCloud+ og meget mere. I kan endda hjælpe med at finde hinandens mistede enheder. Et voksent familiemedlem – arrangøren – inviterer andre familiemedlemmer til at deltage. Familiemedlemmer kan derefter deltage og vælge, hvilke funktioner de vil bruge, f.eks. at dele køb eller hjælpe med at finde hinandens mistede enheder.
Familiedeling er også det sted, hvor børnesikring* starter. Når du opretter en børnekonto for dit barn og føjer barnet til din familiegruppe, kan du tilpasse aldersbaseret beskyttelse og få værktøjer til at administrere barnets enhed fra din egen.
Opret en familiedelingsgruppe
Du behøver kun at indstille Familiedeling på en enhed. Derefter er funktionen tilgængelig på alle de enheder, hvor du er logget på med den samme Apple-konto.
Åbn appen Indstillinger (eller Systemindstillinger, hvis du bruger en Mac).
Vælg dit navn, og tryk eller klik på Familie.
Følg instruktionerne på skærmen for at indstille din familiedelingsgruppe.
Se, hvad der er muligt med Familiedeling
Tilføj familiemedlemmer Læs, hvordan du inviterer op til fem andre personer til din familiegruppe. | Fjern familiemedlemmer Fjern en person fra din gruppe, eller forlad en gruppe selv, og se, hvad der sker med delt indhold. |
Del abonnementer Del Apple-abonnementer og kvalificerede App Store-abonnementer med andre familiemedlemmer, f.eks. Apple Arcade, Apple Music, Apple TV m.m. | Del køb Del køb, og føj en betalingsmetode til din familiedelingsgruppe. Du kan dele kvalificerede apps, musik, film, tv-udsendelser og bøger med hele familien. |
Del lokaliteter, og find enheder Del din lokalitet med medlemmer af din familiedelingsgruppe, og hjælp dem med at finde enheder, de har mistet. | Indstil Apple Cash og Apple Card for familien Send penge til dit barn, og indstil forbrugsgrænser, eller føj din teenager til dit Apple Card. Indstil Apple Cash for familien og Apple Card for familien for dit barn |