Indstil et Apple Watch til dit barn
Med Apple Watch til dine børn kan du indstille et Apple Watch til dit barn, som ikke har sin egen iPhone, iPad eller Mac. Du administrerer uret fra din iPhone, herunder børnesikring.
Et Apple Watch, der er indstillet til et familiemedlem uden en iPhone, har visse begrænsninger med hensyn til interaktioner med den iPhone, der blev brugt til at indstille det. For eksempel kan du ikke låse en parret iPhone op fra et Apple Watch, du har indstillet for et barn, og du kan heller ikke sende opgaver fra det administrerede Apple Watch til iPhone. Hvis du sletter en app fra et Apple Watch, der er indstillet til et barn, fjernes den ikke fra den iPhone, der blev brugt til at indstille det.
Bemærk: Apple Watch til dine børn er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Apple Watch GPS + Cellular for oplysninger om tilgængelighed, herunder understøttede operatører.
Før du starter
Den iPhone, du i første omgang bruger til at danne par med og indstille Apple Watch, skal være inden for normal Bluetooth-rækkevidde (ca. 10 meter) fra Apple Watch, så det er muligt at administrere indstillinger og opdatere softwaren.
Dit barn skal have en børnekonto og være en del af din familiedelingsgruppe. Se Opret en konto til dit barns Apple-enheder.
Dit barn skal have et Apple Watch SE eller et Apple Watch Series 6 eller en nyere model, som kan bruges med mobilforbindelse.
Indstil dit barns Apple Watch
Indstilling af et Apple Watch til et barn eller familiemedlem foretages på samme måde, som når du indstiller et ur til dig selv. Før du etablerer pardannelse med et ur og indstiller det til dit familiemedlem, skal du slette uret for at sikre, at det ikke har noget indhold.
Få dit familiemedlem til at tage sit Apple Watch på. Juster remmen, eller vælg en passende remstørrelse, så Apple Watch sidder tæt, men stadig behageligt på håndleddet.
Vælg eventuelt en af disse remtyper, som er mindre og lettere for børn at have på: Sport Loop, Sportsrem eller Solo Loop.
Se Afmonter, udskift og monter Apple Watch-remme for oplysninger om udskiftning af remmen på dit barns Apple Watch.
Start Apple Watch ved at trykke på sideknappen og holde den nede, indtil Apple-logoet vises.
Anbring din iPhone tæt på Apple Watch, vent, til pardannelsesskærmen på Apple Watch vises på din iPhone, og tryk derefter på Fortsæt.
Du kan også gå til appen Watch
på din iPhone, trykke på Mit ur, trykke på Alle ure og derefter trykke på Tilføj ur.
Tryk på Indstil for et familiemedlem, og tryk derefter på Fortsæt på den næste skærm.
Når du bliver bedt om det, skal du holde din iPhone sådan, at Apple Watch vises i søgeren i appen Watch. På den måde parres de to enheder.
Tryk på Indstil Apple Watch. Følg instruktionerne på din iPhone og dit Apple Watch for at færdiggøre indstillingen.
Tip: Slå Adaptiv strøm til på barnets ur for at forlænge batteritiden ved at reducere ydeevnen. Funktionen er kun tilgængelig, når Apple Watch bruges uden en primær enhed. Gå til Indstillinger på barnets Apple Watch, tryk på Batteri, og slå Adaptiv strøm til.
Det nye design til børnesikring er tilgængeligt i iOS 27, iPadOS 27 og macOS 27. Nogle funktioner gælder også for watchOS 27, herunder tidsplaner for Skærmtid, hurtige handlinger efter behov, udvalgte funktioner i Indhold & anonymitet og indstillinger til Apps og websteder, f.eks. filtrering af websteder og Spørg om at gennemse. Se Udforsk børnesikring på dit barns enhed.
Hvad er næste trin?
Du kan ændre indstillingerne til dit barns Apple Watch, herunder de apps, der er inkluderet på uret. Se Skift indstillinger til dit barns Apple Watch
Du kan indstille børnesikring til dit barns Apple Watch fra din enhed, hvis du ikke allerede har gjort det. Se Udforsk børnesikring på dit barns enhed.
Du kan også indstille Skoletid og se dit barns sundhedsrapporter. Se Kom i gang med Skoletid på dit barns Apple Watch og Se dit barns sundhedsrapporter og -oplysninger på Apple Watch.