Se dit barns sundhedsrapporter og -oplysninger på Apple Watch
Hvis dit barn har givet tilladelse til det, kan du se rapporter over vedkommendes aktiviteter og sundhedsoplysninger.
Bemærk: Apple Watch til dine børn er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Apple Watch GPS + Cellular for oplysninger om tilgængelighed, herunder understøttede operatører.
Føj dit barns sundhedsoplysninger og Nødinfo til Apple Watch
Gå til appen Watch
på den iPhone, der bruges til at administrere barnets ur.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på et ur under Familiens ure.
Tryk på
, tryk på Sundhed, og tryk derefter på Anmod om sundhedsdata for [familiemedlems navn].
Tryk på Anmod om sundhedsdata, og en notifikation sendes til det administrerede ur. Når dit familiemedlem har valgt at dele sine sundhedsdata, skal du gøre følgende:
Tryk på Sundhedsoplysninger for at angive eller redigere oplysninger som fødselsdato, højde og vægt.
Tryk på Indstil Nødinfo for at tilføje nødkontakter m.m.
Hvis dit familiemedlem valgte at dele disse oplysninger fra appen Sundhed, kan du se sundhedsoplysninger og Nødinfo på den iPhone, der blev brugt til at administrere Apple Watch og på uret.
På din iPhone: Gå til appen Sundhed, tryk på Deling, tryk på familiemedlemmets navn, og tryk derefter på Profil.
På det administrerede Apple Watch: Gå til appen Indstillinger
på Apple Watch, og tryk på Sundhed.
Se dit barns sundhedsoplysninger fra barnets Apple Watch
Hvis dit familiemedlem har valgt at dele sine sundhedsoplysninger, kan du se yderligere oplysninger om vedkommendes aktivitet samt oplysninger om hørelse, tid i dagslys, puls m.m.
Gå til appen Sundhed på din iPhone.
Tryk på Deling, og tryk på dit familiemedlems navn under Deler med dig.
Tryk på Sundhedskategorier, og tryk derefter på en kategori.
Hvad er næste trin?
Du kan hjælpe dit barn med at holde fokus i skolen ved at blokere notifikationer og slå brugen af alle apps fra på dit barns Apple Watch, når du indstiller Skoletid. Se Kom i gang med Skoletid på dit barns Apple Watch.