Åbn apps på Apple Watch
Fra hjemmeskærmen kan du åbne alle apps på dit Apple Watch. Dock giver dig hurtig adgang til de apps, du bruger mest. Du kan føje op til 10 apps til Dock for at have dine favoritter lige ved hånden.
Vis apps i et gitter eller på en liste
Hjemmeskærmen kan vise apps i en net- eller listeoversigt. Gør følgende for at vælge en oversigt:
Hold en finger på hjemmeskærmen.
Vælg Netoversigt eller Listeoversigt.
Åbn apps fra hjemmeskærmen
Hvordan du åbner en app afhænger af, hvilken oversigt du har valgt.
Netoversigt: Tryk på appsymbolet. Hvis hjemmeskærmen allerede vises, kan du dreje Digital Crown for at åbne den app, der er i midten af skærmen.
Listeoversigt: Drej på Digital Crown, og tryk derefter på en app.
Tryk en gang på Digital Crown for at komme til hjemmeskærmen fra en app, og tryk derefter på den igen for at skifte til urskiven (eller tryk på på hjemmeskærmen i netoversigt).
Du kan hurtigt åbne den sidste app, du brugte, mens en anden app eller urskiven vises, ved at dobbeltklikke på Digital Crown.
Åbn en app fra Dock
Tryk på sideknappen, og drej derefter Digital Crown for at rulle gennem appsene på Dock.
Tryk på en app for at åbne den.
Vælg, hvilke apps der skal vises i Dock.
Du kan vælge mellem at få vist de senest anvendte apps eller op til ti af dine favoritapps i Dock.
Se de senest anvendte apps: Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch, tryk på Dock, og tryk derefter på Seneste. Den senest anvendte app vises øverst i Dock med andre apps nedenunder i den rækkefølge, de sidst blev åbnet i.
Du kan også åbne appen Apple Watch på din iPhone, trykke på Mit ur og derefter trykke på Seneste.
Se dine favoritapps: Åbn appen Apple Watch på din iPhone, tryk på Mit ur, og tryk derefter på Dock. Vælg Favoritter, tryk på Rediger, og tryk derefter på ud for de apps, du vil tilføje. Træk for at ændre deres rækkefølge.
Fjern en app fra Dock: Tryk på sideknappen, og drej på Digital Crown, indtil du ser den app, du vil fjerne. Skub til venstre på appen, og tryk derefter på X.
Skift fra Dock til hjemmeskærmen: Rul til slutningen af Dock, og tryk derefter på Alle apps.
Tip: Du kan også føje de apps, du bruger mest som komplikationer til urskiven. Se Sådan tilpasser du urskiven.
Download denne håndbog: Apple Books