Løs konflikter med IP-adresser på Mac
Hvis computeren er forbundet til et netværk vha. TCP/IP, og du har problemer med at oprette forbindelse fra Mac til andre computere eller tjenester, kan der være en konflikt mellem din computers IP-adresse og IP-adressen på en anden enhed på netværket.
Afhængigt af hvilken måde din IP-adresse leveres på, er der flere ting, du kan prøve for at løse problemet.
Hvis du modtager en IP-adresse automatisk vha. DHCP, kan der være en anden enhed på netværket, der allerede bruger den IP-adresse. I de fleste tilfælde vil DHCP-serveren levere en anden IP-adresse til din Mac i løbet af et par minutter. Prøv at oprette forbindelse igen.
Luk det program, der bruger forbindelsen (f.eks. Safari eller Beskeder), og åbn derefter programmet igen.
Sæt computeren på vågeblus, vent et par minutter og afbryd derefter vågeblus. Prøv at oprette forbindelse igen.
Luk alle åbne programmer, og start computeren igen.
Hvis du har skrevet din IP-adresse manuelt, skal du sikre dig, at du har skrevet den korrekte adresse. Hvis du opretter forbindelse til et netværk, der er administreret af en administrator, skal du kontakte administratoren. Se Indtast avancerede TCP/IP-indstillinger.
Hvis du arbejder på et hjemmenetværk, og ingen af disse forslag løser problemet, skal du afbryde forbindelsen til netværket og slukke for alle de enheder, der har forbindelse til det (f.eks. en router og et modem). Vent et par minutter, og tænd derefter for enhederne igen. Se Start Genstart en ekstern enhed.