Skift Gæsteindstillinger i Brugere & grupper på Mac
Hvis du er administrator på din Mac, kan du give andre personer lov til midlertidigt at bruge den som gæster uden at tilføje dem som individuelle brugere. Læs, hvordan du indstiller en ny gæstebruger.
Du kan ændre indstillingerne ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Brugere & grupper og derefter vælge Gæstebruger til venstre. Hvis en gæst er logget ind på din Mac nu, kan du ikke vælge Gæstebruger.
Bemærk: Hvis hængelåsen nederst til venstre i vinduet er låst , skal du klikke på den for at låse indstillingsvinduet op.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Gæster må logge ind på denne computer | Giver andre lov til at logge ind på din Mac uden at skrive en adgangskode. Gæstebrugere kan ikke logge ind eksternt. Hvis du vælger denne mulighed, kan du også vælge den følgende. Hvis FileVault er slået til, kan gæstebrugere bruge Safari, men de kan ikke få adgang til din krypterede disk eller oprette dokumenter. Vælg afkrydsningsfeltet Begræns websteder for voksne for at forhindre gæstebrugere i at få adgang til websteder for voksne. | ||||||||||
Gæster må oprette forbindelse til fælles mapper | Giver en gæstebruger adgang til fælles mapper fra en anden computer på netværket. | ||||||||||
Tilføj og Fjern | Du tilføjer en ny bruger eller gruppe ved at klikke på knappen Tilføj og derefter skrive oplysningerne til den nye bruger eller gruppe. Du sletter en bruger eller gruppe ved at vælge den på listen og derefter klikke på knappen Fjern . Se Fjern en bruger eller gruppe. |
Gæsteadgang bruges sammen med programmet Find og hjælper dig med at finde din Mac, hvis du mister den. Du kan finde din Mac, hvis nogen finder den, logger ind som gæst og derefter bruger Safari til at gå på internettet. Se Indstil programmet Find til at finde en Mac, der er blevet væk.