Hvis denne funktion ændres, opdateres denne side automatisk
Nulstil udskrivningssystemet på Mac for at løse et problem
Hvis du ikke kan udskrive på printeren, og du har prøvet alle andre løsninger, skal du nulstille udskrivningssystemet. På den måde fjerner du alle printere fra printerlisten, sletter oplysninger om færdige udskriftsjob og sletter evt. arkiverede indstillinger til printere.
Vigtigt: Prøv først andre teknikker til fejlfinding i Løs udskrivningsproblemer på Mac
Vælg Apple > Systemindstillinger på Mac, og klik derefter på Printere & scannere.
Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker i listen til venstre, og vælg “Nulstil udskrivningssystem” på den viste lokalmenu.
Når du har nulstillet udskrivningssystemet, er listen med printere i vinduet Printere & scannere tom.