Metoder til at undgå malware og skadelige programmer på Mac
Noget software er skadelig og kan give Mac problemer. Skadelige programmer er ofte forklædt som et film- eller grafikarkiv. Disse programmer, der kaldes trojanske heste, spredes ofte via overførsler fra internettet og e-mailbilag.
Vigtigt: Hvis der vises en advarsel om, at det arkiv, du har modtaget, er et program – f.eks. et arkiv sendt i en e-mail – og du ikke forventer, at arkivet er et program, skal du ikke åbne det. Slet det fra Mac.
Her er nogle gode råd til, hvordan du kan beskytte Mac mod skadelige programmer:
Hent aldrig ukendt software eller “piratsoftware” fra internettet.
Brug kun programmer fra en kendt og godkendt kilde. Du kan begrænse de typer programmer, der kan åbnes på Mac, vha. Sikkerhed & anonymitet. Se Beskyt din Mac mod ondsindet software.
Du nedsætter risikoen for skadelige programmer eller arkiver ved at begrænse det antal administratorer, du opretter. Overvej at oprette en standardbruger til det daglige arbejde, og brug kun administratorbrugeren, når du skal installere software eller administrere brugere.
Sørg for, at Mac er opdateret med den nyeste software. Du kan se, om du har tilgængelige opdateringer, ved at åbne Systemindstillinger, klikke på Softwareopdatering og derefter gennemse de tilgængelige opdateringer.