Indsæt pauser i det nummer, modemmet ringer op til, på Mac
Hvis du ringer fra en telefonlinje, der kræver, at du taster et tal, f.eks. 9, for at få en linje ud af huset, eller modemmet skal holde en pause, når det ringer et nummer op, skal du tilføje et komma (,) efter tallet for at indsætte en pause på et sekund. Det giver modemmet tid til at etablere en forbindelse “ud af huset”.
Brug flere kommaer, hvis pausen skal være længere.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Netværk.
Vælg modemmet på listen til venstre.
Hvis dit modem ikke står på listen, skal du kontrollere, at modemmet er tilsluttet computeren (internt eller eksternt), klikke på knappen Tilføj nederst på listen, klikke på lokalmenuen Grænseflade og derefter vælge Modem. Giv modemtjenesten et navn, og klik derefter på Opret.
Skriv evt. telefonnummeret, navnet på kontoen og adgangskoden.
Skriv et komma (,) på det sted, hvor pausen skal være. Brug flere kommaer, hvis pausen skal være længere.