Opret forbindelse til en Windows-computer fra en Mac
Du kan oprette forbindelse til Windows-computere og -servere på netværket fra Mac.
Der findes instruktioner til indstilling af Windows-computeren i Indstil Windows til at dele arkiver med Mac-brugere.
Opret forbindelse til en Windows-computer ved at søge
I Finder på din Mac-computer skal du vælge Gå > Opret forbindelse til server og derefter klikke på Gennemse.
Find computerens navn under Fælles i indholdsoversigten i Finder, og klik derefter på det for at oprette forbindelse. Du skal muligvis klikke på Alle for at se alle de fælles computere.
Når du har fundet den fælles computer eller server, skal du vælge den og derefter klikke på Opret forbindelse som.
I nogle tilfælde skal du kende den fælles computers netværksområde eller arbejdsgruppe. Hvis du ikke har disse oplysninger, skal du kontakte computerens ejer eller netværksadministratoren.
Indtast om nødvendigt dit brugernavn og din adgangskode, og vælg enheder eller fælles mapper på serveren.
Adgangskoder til Windows-computere og -servere er ofte på 14 eller færre tegn. Spørg ejeren eller administratoren for at være helt sikker.
Du gør det lettere at oprette forbindelse til computeren i fremtiden, hvis du vælger “Gem denne adgangskode i min nøglering” for at føje dit brugernavn og din adgangskode til computeren til din nøglering.
Opret forbindelse til en computer ved at skrive dens adresse
Vælg Gå > Opret forbindelse til server i Finder på din Mac-computer.
Skriv computerens netværksadresse i tekstfeltet Serveradresse på en af følgende måder:
smb://DNSnavn/fællesnavn
smb://IPadresse/fællesnavn
Du finder oplysninger om det korrekte format til netværksadresser i Netværksadresseformater til fælles computere og servere.
Følg instruktionerne på skærmen for at skrive arbejdsgruppens navn, brugernavn og adgangskode, og vælg den fælles mappe, du vil åbne.
Hvis du ikke kender navnet på arbejdsgruppen og netværksnavnet (har computerens navn) på Windows-computeren, skal du kontakte ejeren af computeren eller netværksadministratoren.
Indtast om nødvendigt dit brugernavn og din adgangskode, og vælg enheder eller fælles mapper på serveren.
Adgangskoder til Windows-computere og -servere er ofte på 14 eller færre tegn. Kontakt ejeren eller administratoren for at være helt sikker på, at du har den rigtige adgangskode.
Du gør det lettere at oprette forbindelse til computeren i fremtiden, hvis du vælger “Gem denne adgangskode i min nøglering” for at føje dit brugernavn og din adgangskode til computeren til din nøglering.
Opret forbindelse vha. et Ethernet-kabel
Slut din Mac til Windows-computeren vha. et Ethernet-standardkabel. Hvis din Mac ikke har en Ethernet-port, kan du prøve at bruge et USB-til-Ethernet-mellemstik.
Når du forbinder de to computere, oprettes der et lille lokalt netværk, der kun består af de to computere.
Slå arkivdeling til på Windows-computeren. Hvis du ikke ved, hvordan man gør det, kan du læse i de instruktioner, der fulgte med Windows-computeren.
Kontroller, at firewallen til internetforbindelsen er slået fra på Windows-computeren, eller – hvis den er slået til – sørg for, at TCP-port 445 er åben, så arkivdelingsforbindelser kan oprettes.
Du kan få flere oplysninger i den håndbog og elektroniske hjælp, der fulgte med Windows-computeren.
På Mac skal du vælge Gå > Opret forbindelse til server og derefter klikke på Gennemse eller skrive netværksadressen på computeren i feltet Serveradresse.
Opret forbindelse til nyligt brugte computere eller servere
Du kan gøre det nemt igen at oprette forbindelse fælles computere servere, som du tit bruger, på flere måder:
Vælg Apple > Seneste emner på Mac, og vælg derefter på listen over nyligt brugte servere.
Vælg Gå > Opret forbindelse til server i Finder på Mac, og klik på lokalmenuen længst til højre for feltet Serveradresse, og vælg derefter en nyligt brugt server.
Føj fælles computere, netværksområder og arbejdsgrupper til indholdsoversigten i Finder. Vælg emnet, og vælg derefter Arkiv > Føj til indholdsoversigt, eller tryk på Kommando-T.
Føj en fælles computer eller server til listen over favoritter. Vælg Gå > Opret forbindelse til server i Finder på Mac, skriv netværksadressen, og klik derefter på knappen Tilføj .
Hvis du ikke kan finde en fælles computer eller server eller ikke kan oprette forbindelse til den, er den måske ikke tilgængelig, eller måske har du ikke tilladelse til at oprette forbindelse til den. Kontakt computerens ejer eller netværksadministratoren for at få hjælp.