Din enhed vises ikke i indholdsoversigten, når den er sluttet til Mac
Hvis du har tilsluttet din iPhone eller iPad til din Mac ved hjælp af et USB-kabel og ikke kan se det i indholdsoversigten i Finder, skal du kontrollere følgende:
Kontroller, at kablet er korrekt tilsluttet. Når din Mac og enhed er tilsluttet korrekt, bør du kunne se, at din enhed oplades.
Sørg for, at enheden er låst op, og at hjemmeskærmen er synlig.
Kontroller, at indstillingerne til Finder er indstillet til at vise din enhed i indholdsoversigten. Se instruktionerne nedenfor.
Vælg indstillingerne til Finder for at vise din enhed i indholdsoversigten
Slut enheden til Mac.
Du kan forbinde din enhed ved brug af et USB- eller USB-C-kabel eller ved brug af en Wi-Fi-forbindelse. Se Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone eller iPad via Wi-Fi.
Vælg Finder > Indstillinger i Finder på din Mac.
Klik på Indholdsoversigt.
Vælg afkrydsningsfeltet Cd’er, dvd’er og iOS-enheder under Lokaliteter.
Se igen, om din enhed vises under Lokaliteter i indholdsoversigten.
Klik på enheden for at se synkroniseringsindstillingerne.
Hvis din enhed stadig ikke vises i indholdsoversigten, skal du se Apple Support-artiklen Hvis din computer ikke genkender din iPhone, iPad eller iPod.