Slå tilgængelighedsindstillinger til i login-vinduet på Mac
Du kan slå nogle tilgængelighedsfunktioner til i login-vinduet for at gøre det nemmere at logge ind på din Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Brugere & grupper .
Hvis låsen nederst til venstre er låst, skal du klikke på den og derefter skrive en administrators navn og adgangskode. Hvis din Mac understøtter det, kan du også låse den op med Touch ID eller dit Apple Watch.
Klik på Login, og klik derefter på Tilgængelighedsindstillinger.
Vælg de tilgængelighedsindstillinger, f.eks. VoiceOver eller Zoom, du vil slå til i login-vinduet.
Indstillingerne, du slår til, vil være tilgængelige i login-vinduet for alle brugere af din Mac.
Hvis du vælger indstillingen Tilgængelighedstastatur eller Knapbetjening, anvendes dine aktuelle tastatur- eller knapindstillinger i login-vinduet for alle brugere (indtil en anden bruger slår indstillingerne fra eller til i deres indstillinger til Login).
Klik på Anvend.
Hvis du ændrer tastatur- eller knapindstillinger i Tilgængelighedsindstillinger, og vil anvende dem i login-vinduet, skal du gå til tilgængelighedsindstillingerne for Login i Brugere & grupper og klikke på Anvend.
Alle, der logger ind på din Mac, kan midlertidigt slå indstillingerne til eller fra i login-vinduet ved at trykke på Kommando-Alternativ-F5 (eller ved at trykke på Touch ID tre gange, hvis din Mac eller dit Magic Keyboard har Touch ID) for at se vinduet Tilgængelighedsgenveje.
Hvis du bruger en indstilling i login-vinduet, og gerne vil bruge den, hver gang du arbejder på din Mac, kan du vælge indstillingen i Tilgængelighedsindstillinger. Vælg Apple-menu > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Tilgængelighed .