Skift indstillinger for Softwareopdatering på Mac
Brug indstillinger til Softwareopdatering til at opdatere din macOS-software og indstille, om din Mac-computer skal se efter og hente nye opdateringer automatisk. For at opdatere indstillinger til softwareopdateringer skal du vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Softwareopdatering.
Åbn indstillinger for Softwareopdatering
Softwareopdatering
Opdater nu | Klik på Opdater nu for at installere al tilgængelig systemsoftware og alle opdateringer, der vises i vinduet Softwareopdatering. Hvis du ikke kan se en Opdater nu-knap, er der ingen tilgængelige opdateringer. |
Mere info | Klik på “Mere info” for at se oplysninger om tilgængelige opdateringer. Vælg en opdatering for at se oplysninger om den. Du installerer opdateringer ved at vælge afkrydsningsfelterne for de ønskede opdateringer og klikke på Installer nu. |
Hold min Mac automatisk opdateret | Vælg dette afkrydsningsfelt for at få din Mac-computer til at installere opdateringer automatisk. |
Avanceret | Klik på Avanceret for at se yderligere muligheder for at installere systemsoftware og opdateringer automatisk. |
Avancerede indstillinger for Softwareopdatering
Søg efter opdateringer | Få Mac til automatisk at søge efter opdateringer. |
Hent nye opdateringer, når de er tilgængelige | Få Mac til at hente opdateringer uden først at spørge dig. |
Installer macOS-opdateringer | Få Mac til at installere macOS-opdateringer automatisk. |
Installer programopdateringer fra App Store | Få din Mac-computer til at installere programopdateringer fra App Store automatisk. |
Installer systemdataarkiver og sikkerhedsopdateringer | Få Mac til automatisk at installere systemarkiver og sikkerhedsopdateringer. |
Vigtigt: For at modtage de seneste opdateringer automatisk anbefales det, at du vælger “Søg efter opdateringer,” “Hent nye opdateringer, når de bliver tilgængelige,” og “Installer systemdataarkiver og sikkerhedsopdateringer.”
Der er flere oplysninger om, hvordan du opdaterer eller henter programmer fra App Store, i Find, køb og hent programmer.