Hvad er batteristatusmenuen på Mac?
Hvis du bruger en bærbar Mac-computer, kan du hurtigt se batteriets status og finde ud af, om en app bruger en betydelig mængde energi.
Hvis du ikke kan se batterisymbolet på menulinjen, kan du tilføje det. Se Overvåg din bærbare Mac-computers batteri.
Hvis du vil se menuen Batteristatus, skal du klikke på batterisymbolet på menulinjen. Du kan kontrollere følgende:
Batteriets spænding i procent.
Den aktuelle strømkilde.
Om den energibesparende funktion er slået til (hvis din bærbare Mac-computer understøtter funktionen, og hvis du har slået den til i vinduet Batteri eller vinduet Strømforsyning).
Om batteriet er helt opladet, eller den tid, det vil tage at oplade batteriet helt (hvis din Mac er sluttet til en strømforsyning). Det kan tage et par minutter, før oplysningerne vises.
Eventuelle apps, der bruger meget strøm. Hvis en app bruger meget strøm, og du ikke bruger den, kan du overveje at lukke appen, især hvis den aktuelle strømkilde er batteriet i din Mac.
På nogle bærbare Mac-computere vises symbolet for Skærmlysstyrke , når skærmens lysstyrke er indstillet til et niveau, der bruger meget strøm. Du kan hurtigt optimere batteriforbruget ved at klikke på symbolet – det reducerer skærmens lysstyrke til cirka 75 procent.