Skift indstillinger til Batteri på en bærbar Mac-computer
Brug indstillingerne til Batteri i System til at vælge indstillinger, der styrer din Mac-computers batteri og energiforbrug. Den måde, du indstiller mulighederne på, kan være med til at optimere batteriets levetid.
Bemærk: Nogle af indstillingerne er muligvis ikke tilgængelige, afhængigt af din Mac.
Du åbner indstillingerne ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Batteri og derefter klikke på Batteri igen.
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Skærmen slukker efter | Indstil, hvor lang tid computeren eller skærmen skal vente, før de går på vågeblus, når der bruges batteri. |
Sæt harddiske på vågeblus, når det er muligt | Sæt harddisken på vågeblus, når computeren ikke er i brug. |
Gør skærmen lidt mørkere, når der bruges batteri | Formindsk skærmens lysstyrke, når der bruges batteri. |
Slå Power Nap til, når der bruges batteri | Din Mac skal se efter e-mail-, kalender- og andre iCloud-opdateringer, mens computeren er på vågeblus og bruger batteri. |
Automatisk grafikskift | Du optimerer batteriets levetid ved at indstille Mac til automatisk at vælge den bedste grafikfunktion afhængigt af din brug. |
Optimer videostreaming, når der bruges batteri | Afspil HDR-video (high dynamic range) som SDR (standard dynamic range), når der bruges batteri, da SDR kræver mindre strøm. Se Apple-supportartiklen Afspilning af HDR-video på Mac. |
Optimeret batteriopladning | Din Mac skal lære af dine daglige opladningsvaner for at mindske forringelsen af batteriet i takt med, at det bliver ældre. Så kan din Mac vente med at oplade til over 80 %, indtil du har brug for det. |
Vis batteristatus på menulinje | Se batteriets opladningsniveau på menulinjen. |
Energibesparende funktion | Sænk energiforbruget for at forlænge batteritiden. |
Energitilstand | Vælg, hvilken energitilstand din Mac skal bruge.
|
Batteritilstand | Se tilstand og kapacitet for din computers batteri, og optimer dets levetid.
|
Gendan standarder | Gendan standardværdierne til alle indstillinger. |