Opret, importer og eksporter specielle kommandoer til Stemmekontrol på Mac
Når du bruger Stemmekontrol på din Mac, kan du slå standardkommandoer til eller fra. Du kan også oprette dine egne kommandoer, slette kommandoer og importere eller eksportere flere specielle kommandoer.
Opret dine egne kommandoer
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed , og klik derefter på Stemmekontrol.
Klik på Kommandoer.
Hvis du tilføjede sprog til brug med Stemmekontrol, skal du sørge for, at det sprog, du vil bruge til kommandoen, er valgt i lokalmenuen “Vis kommandoer for”.
Klik på knappen Tilføj under listen over kommandoer.
I feltet “Når jeg siger” skal du skrive et navn på din kommando, i henhold til disse retningslinjer:
Brug to eller flere ord, og undgå navne på kun en stavelse. Det er f.eks. bedre at sige “Gør teksten mindre” end bare “Mindre”.
Undgå at bruge egennavne og navne, der kan forveksles med andre ord, samt navne, der kan forveksles med andre kommandoer.
Brug ikke navne, som bruges til andre kommandoer. Hvis du gør det, vises der et advarselssymbol ud for dubletterne af kommandoerne på listen over kommandoer.
Angiv, om kommandoen skal bruges i alle apps eller i en specifik app.
Vælg den handling, som kommandoen udfører.
Nogle handlinger kræver flere oplysninger. F.eks.:
Til Sæt tekst ind skal du indtaste den tekst, der skal indsættes, når du siger din kommando.
Til Tryk på tastaturgenvej skal du trykke på en tast på tastaturet (du behøver ikke også at trykke på en kombitast). Hvis du f.eks. vil have, at din kommando skal afspille en video eller sætte den på pause, trykker du på mellemrumstasten.
Vælg en genvej til Start genvej, eller vælg Åbn appen Genveje for at oprette en anden genvej.
Vælg en Automator-standardarbejdsgang til Start Automator-arbejdsgang, f.eks. “Ny skærmoptagelse”, eller Anden for at vælge en arbejdsgang, du har oprettet.
Klik på OK.
Din kommando vises under Speciel øverst på listen over kommandoer.
Tip: Du kan let oprette kommandoer, mens du arbejder. Sig “Indstil oplæsning af det” for at åbne vinduet Ny kommando til Stemmekontrol. Anfør derefter kommandoens navn, en app og en handling. Hvis du vælger tekst eller et emne, f.eks. et arkiv, før du åbner vinduet, vælges en handling som standard. Du kan vælge en anden, hvis du vil.
Importer specielle kommandoer
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed , og klik derefter på Stemmekontrol.
Klik på menuen Avancerede indstillinger i nederste venstre hjørne, og vælg Importer specielle kommandoer.
Vælg arkivet med specielle kommandoer til Stemmekontrol, og klik på Importer.
Bemærk: Arkivet kan indeholde både iOS- og macOS-kommandoer. Kun macOS-kommandoer importeres.
Eksporter specielle kommandoer
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed , og klik derefter på Stemmekontrol.
Klik på menuen Avancerede indstillinger i nederste venstre hjørne, og vælg Eksporter specielle kommandoer.
Vælg en placering, og klik på Eksporter.
Bemærk: Arkiver, der henvises til i specielle kommandoer, f.eks. apps, dokumenter, Genveje og Automator-arbejdsgange, inkluderes ikke i eksporten og skal overføres separat.
Slet specielle kommandoer
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed , og klik derefter på Stemmekontrol.
Gør et af følgende:
Slet en speciel kommando: Klik på Kommandoer, vælg den kommando, der skal slettes, under Speciel øverst på listen med kommandoer, klik på knappen Fjern , klik på Slet og klik derefter på OK.
Slet alle specielle kommandoer: Klik på menuen Avancerede indstillinger i nederste venstre hjørne, vælg Slet alle specielle kommandoer, og klik derefter på Slet.