Hvis du ændrer denne indstilling, indlæses siden igen

Returordning for USB-strømforsyning

Nylige rapporter har indikeret, at visse uoriginale strømforsyninger eller strømforsyninger fra tredjepart ikke er designet korrekt, hvilket kan forårsage sikkerhedsproblemer. Selvom det ikke drejer sig om alle strømforsyninger fra tredjepart, har vi valgt at lancere en returordning for USB-strømforsyninger, så kunderne kan få en strømforsyning, der er designet korrekt.

Kundernes sikkerhed prioriteres højt hos Apple. Derfor gennemgår alle vores produkter, herunder USB-strømforsyninger til iPhone, iPad og iPod, strenge test af sikkerhed og pålidelighed, og de er designet, så de opfylder myndighedernes sikkerhedsstandarder verden over.

Hvis du fra og med den 16. august 2013 har betænkeligheder angående dine USB-strømforsyninger, kan du indlevere dem hos en Apple Store-butik eller hos en Apple-autoriseret serviceudbyder. Vi sørger for, at strømforsyningerne bortskaffes på en miljøvenlig måde.

Hvis du har brug for en ny strømforsyning, så du kan oplade din iPhone, iPad eller iPod, anbefaler vi, at du får en USB-strømforsyning fra Apple. Du kan i en begrænset periode købe én USB-strømforsyning fra Apple til kun 79 DKK. Du skal indlevere mindst én USB-strømforsyning for at blive berettiget til tilbuddet og tage din iPhone, iPad eller iPod med til Apple Store-butikken eller en af de deltagende Apple-autoriserede serviceudbydere for at få bekræftet serienummeret. Specialprisen på USB-strømforsyningen fra Apple gælder kun for én strømforsyning for hver iPhone, iPad og iPod, du ejer, og tilbuddet gælder indtil den 18. oktober 2013.

Bemærk! Da det er en kompleks opgave at finde ud af, om en strømforsyning ikke er sikker eller original, kan Apple Store-butikken og de Apple-autoriserede serviceudbydere ikke give dig oplysninger om ægtheden eller sikkerheden af din strømforsyning.  Vi tilbyder denne særlige returordning for alle USB-strømforsyninger, der er lavet til brug sammen med iPhone, iPad og iPod, og som du har betænkeligheder ved.

Yderligere oplysninger

Find en deltagende serviceudbyder i nærheden af dig:

  • Apple Store-butik – Find en her.
  • Apple-autoriseret serviceudbyder – Find en her.

Læs mere om, hvordan du identificerer en USB-strømforsyning fra Apple, ved at klikke her.

Oplysninger pr. 6. august 2013

Apple forbeholder sig retten til at ændre vilkårene for ordningen på et hvilket som helst tidspunkt.