Hvis du ændrer denne indstilling, indlæses siden igen
iPad Air 3. generation

Serviceprogram for iPad Air (3. generation) i forbindelse med tom skærm

Apple har konstateret, at skærmen under visse omstændigheder bliver tom permanent på et begrænset antal iPad Air-enheder (3. generation). Skærmen flimrer eller blinker muligvis kort, før skærmen bliver tom.

Berørte enheder er produceret mellem marts 2019 og oktober 2019. En Apple-autoriseret serviceudbyder vil udføre gratis service på de berettigede enheder.

Bemærk! Ingen andre iPad-modeller er omfattet af dette program.

Serviceproces

Vælg en af servicemulighederne nedenfor for at få din iPad Air serviceret. Din iPad Air undersøges forud for service for at sikre, at den er berettiget til dette program.

Hvis du har mulighed for det, skal du sikkerhedskopiere din iPad til iCloud eller din computer, før den sendes til service. Læs mere om, hvordan du klargør din iPad til service.

Bemærk! Hvis din iPad Air har en skade, der medfører, at vi ikke kan gennemføre reparationen, f.eks. en revnet skærm, skal problemet løses, før der kan udføres service. I visse tilfælde kan der være omkostninger forbundet med den ekstra reparation.

Yderligere oplysninger

Apple begrænser i visse tilfælde reparationen til det oprindelige købsland eller -område. Hvis dine iPad Air-enheder er købt i et EØS-medlemsland, er service også tilgængelig i andre EØS-medlemslande.

Dette verdensomspændende Apple-program forlænger ikke den almindelige garantidækning af iPad Air (3. generation). Dine rettigheder i henhold til forbrugerlovgivningen påvirkes ikke af dette program.

Programmet dækker berørte iPad Air-enheder (3. generation) i to år, efter at enheden første gang blev solgt i detailhandlen.

Oplysningerne gælder pr. 06-03-2020