Send medierne i dit Mac-bibliotek til Apple TV med Deling i hjemmet
Du kan streame musik, film, tv-udsendelser, fotos og andet indhold fra en Mac, en iPhone eller en iPad til Apple TV. Både enheden og Apple TV skal være logget ind med samme Apple-konto, og begge skal have Deling i hjemmet slået til.
Gå til Indstillinger på Apple TV.
Gå til Brugere og konti > Deling i hjemmet.
Slå Deling i hjemmet til, og bekræft din e-mailadresse eller dit telefonnummer, og skriv din adgangskode.
Gør et af følgende for at konfigurere dine enheder:
Konfigurer en Mac med macOS Ventura og nyere versioner: Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Generelt i indholdsoversigten, og klik derefter på Deling. Slå Deling af medier til, klik på i rækken Deling af medier, vælg afkrydsningsfeltet Deling i hjemmet, skriv din e-mailadresse eller dit telefonnummer og din adgangskode, og klik på OK.
Konfigurer en Mac med macOS Catalina, Big Sur eller Monterey: Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Deling. Vælg afkrydsningsfeltet Deling af medier, vælg derefter afkrydsningsfeltet Deling i hjemmet, og skriv din e-mailadresse eller dit telefonnummer og din adgangskode.
Konfigurer en Mac, der bruger macOS Mojave eller en tidligere version, eller en Windows-PC: Gå til Arkiv > Deling i hjemmet i iTunes, og vælg Slå Deling i hjemmet til. Skriv din e‑mailadresse eller dit telefonnummer og din adgangskode, og klik derefter på Slå Deling i hjemmet til.
Bemærk: I Windows 7 og Windows 8 er menuerne i iTunes skjult som standard. Hold Alt-tasten nede for at få vist dem kortvarigt.
Indstil en iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger på enheden, og gå derefter til Musik eller TV > iTunes-videoer. Slå Deling i hjemmet til, og skriv din e-mailadresse eller dit telefonnummer og din adgangskode.
Når du har konfigureret alle dine enheder med samme Apple-konto, skal du åbne appen Computere på hjemmeskærmen på Apple TV.
Biblioteker fra dine delte enheder vises, og du kan se eller afspille indhold fra alle biblioteker.