Brug iPhone eller iPad som webkamera med Apple TV
Du kan bruge kameraet og mikrofonen på iPhone eller iPad som webkamera til opkald eller videokonferencer med FaceTime på Apple TV.
Indstil et kontinuitetskamera i FaceTime eller en app til videokonferencer
Du kan indstille et kontinuitetskamera fra appen FaceTime eller kompatible apps til videokonferencer på Apple TV.
Åbn appen FaceTime eller en kompatibel app til videokonferencer på Apple TV.
Tip: Sørg for, at din iPhone eller iPad er indstillet til at bruge FaceTime, før du går i gang med at bruge FaceTime. Gå til Indstillinger på din iPhone eller iPad, tryk på FaceTime, og slå FaceTime til. Log ind på FaceTime med din Apple-konto, hvis du ikke allerede er logget ind.
Gør et af følgende på skærmen Kontinuitetskamera:
Hvis du vises på listen over brugere: Vælg din brugerprofil, og bekræft derefter på din iPhone eller iPad.
Hvis du ikke vises på listen over brugere: Vælg Anden for at se en QR-kode, og åbn appen Kamera på din iPhone eller iPad. Scan QR-koden, og tryk på Forbind til Apple TV, og bekræft på din iPhone eller iPad.
Bemærk: Hvis du er logget ind på Apple TV som bruger, vises din profil automatisk på listen over brugere. Hvis du vil tilføje en bruger, skal du følge instruktionerne i Tilføj eller fjern brugerprofiler på Apple TV.
Anbring din iPhone eller iPad i nærheden af fjernsynet i liggende retning, så bagsidekameraet (iPhone) eller forsidekameraet (iPad) vender mod dig, og du er tilfreds med den måde, du ser ud, i eksemplet på din tv-skærm.
Du kan også trykke på på fjernbetjeningen og springe dette trin over.
Efter en kort nedtælling er kameraet på din iPhone eller iPad klar til brug på Apple TV.
Du sætter iPhone- eller iPad-kameraet på pause eller afbryder forbindelsen til det ved at trykke på Pause eller Afbryd forbindelse på låseskærmen på iPhone eller iPad.
Indstil iPhone som dedikeret kontinuitetskamera
Du kan indstille en iPhone som dedikeret kontinuitetskamera til Apple TV, så den altid er klar til FaceTime eller kompatible apps til videokonferencer. Når du indstiller en iPhone som dedikeret kamera, har Apple TV adgang til kameraet, mikrofonen og favoritter i FaceTime på iPhone.
Når du har indstillet en iPhone som dedikeret kamera, kan du kun foretage FaceTime-opkald fra Apple TV til kontakter, der er markeret som favoritter i appen Telefon på iPhone.
Bemærk: FaceTime-opkald med et dedikeret kamera kan besvares af enhver bruger, der er logget ind som den aktive bruger på Apple TV.
Gå til Indstillinger på Apple TV.
Naviger til Fjernbetjeninger og enheder > Dedikeret kamera, vælg din brugerprofil, og følg anvisningerne på skærmen for at bekræfte din iPhone.
Bemærk: Hvis du er logget ind som den aktive bruger på Apple TV, vises din profil automatisk på listen over brugere. Hvis du vil tilføje en bruger, skal du følge instruktionerne i Tilføj eller fjern brugerprofiler på Apple TV.
Sørg for, at iPhone er sluttet til en strømkilde, og anbring iPhone i nærheden af fjernsynet i liggende retning, så bagsidekameraet vender mod dig, og du er tilfreds med den måde, du ser ud på, i eksemplet på tv-skærmen.
Du kan også trykke på på fjernbetjeningen og springe dette trin over.
Efter en kort nedtælling er kameraet på iPhone klar til brug på Apple TV.
Hvis du vil bruge FaceTime og endnu ikke har indstillet en liste med favoritter, skal du åbne appen Telefon på iPhone, trykke på Favoritter, trykke på , vælge en kontakt, trykke på Video, trykke på FaceTime og derefter trykke på en kontaktmetode.
Hvis du senere vil redigere dine Favoritter på iPhone, skal du trykke på Favoritter på Låseskærmen eller Rediger på fanen Favoritter i appen Telefon.
Du sætter iPhone-kameraet på pause ved at og gøre et af følgende:
Gå til Indstillinger på Apple TV, gå til Fjernbetjeninger og enheder > Dedikeret Kamera, og vælg Afbryd.
Tryk på Afbryd på Låseskærmen på iPhone.
Rediger betjeningsmuligheder til Kontinuitetskamera i Kontrolcenter
Betjeningsmuligheder til Kontinuitetskamera vises i Kontrolcenter på Apple TV, når du slutter en iPhone eller iPad til Apple TV for at foretage opkald med FaceTime eller kompatible apps til videokonferencer.
Tryk på og hold på fjernbetjeningen nede for at åbne Kontrolcenter.
Naviger til , og juster en af følgende betjeningsmuligheder, der vises på skærmen:
I fokus: Vælg for at holde alle i rummet sammen inden for billedet – også når de bevæger sig rundt.
Stående: Vælg at fokusere på personen, og slør baggrunden.
Reaktioner: Vælg for at genkende håndbevægelser, som du udfører, der genererer effekter på skærmen, f.eks. hjerter eller fyrværkeri. Se Tilføj reaktioner med håndbevægelser under et FaceTime-opkald på Apple TV.
Tip: Når du har sluttet et kontinuitetskamera til Apple TV 4K (3. generation), kan du også se dig selv på skærmen og tilføje sjove filtre, mens du synger med på dine favoritnumre i appen Musik med Apple Music Sing. Se Brug Apple Music Sing på Apple TV.