Find musik, som du vil lytte til eller se
Du kan søge i eller gennemse appen Musik på Apple TV 4K ved at vælge emner, der vises i indholdsoversigten.
Bemærk: Fuld adgang til sange og funktioner i appen Musik kræver et Apple Music-abonnement.
Søg Find musik ved at skrive søgeord eller gennemse kuraterede kategorier. | Hjem Få hurtigt adgang til din yndlingsmusik og personlige anbefalinger samt specielle miks samlet på et sted. | Nyt Gennemse de bedste musik- og musikvideoanbefalinger fra musikeksperter. |
Syng* Syng med på flere millioner sange med sangtekster, der vises i realtid og takt for takt. Se Brug Apple Music Syng på Apple TV 4K. *Tilgængeligt på Apple TV 4K (3. generation). | Musikvideoer Se de allernyeste musikvideoer, håndplukkede videoplaylister samt Apple Music TV, som er en livestream 24 timer i døgnet med populære musikvideoer. | Radio Lyt til Apple Music-radiostationer og en samling af traditionelle og andre stationer baseret på forskellige genrer. |
Bibliotek Få adgang til Apple Music-indhold og playlister, du har tilføjet, køb og playlister i iTunes Store samt musik, der er synkroniseret fra iPhone, iPad eller andre enheder, hvis du abonnerer på Apple Music. | Afspilles nu Gå til den sang, der afspilles, for at få adgang til betjeningspanelet til afspilning m.m. |
Søg i appen Musik
På skærmen Søg i appen Apple Music kan du finde en bestemt sang eller kunstner, eller et bestemt album i Apple Music eller dit bibliotek, eller du kan finde noget nyt ved at gennemse søgekategorier.
Gå til appen Musik
på Apple TV 4K.Åbn indholdsoversigten, og vælg derefter Søg.
Gør et af følgende:
Vælg et emne for at se vurderinger, beskrivelser og andre oplysninger.
Siri: Tryk på og hold
nede på din fjernbetjening, og bed derefter Siri om at afspille en bestemt sang, kunstner, genre eller et bestemt album.
Gennemse appen Musik
Gå til appen Musik
på Apple TV 4K.Åbn indholdsoversigten, og vælg Hjem eller Ny.
Gør et af følgende:
Rul ned på hjemmeskærmen for at se personlige rækker med musik, f.eks. Populært, Senest afspillet, Skabt til dig (personlige miks, der er baseret på din lyttehistorik), Stationer til dig og Replay (specielle miks med den musik, du har lyttet mest til i det hele taget eller i en periode).
Rul ned på skærmen Nyt for at se udvalgte emner og playlister, populære sange, nye udgivelser, nyligt opdaterede Apple Music-playlister, globale og lokale hitlister m.m.
Tip: Du filtrerer de typer af anbefalinger, du ser, ved at rulle ned til Mere at udforske nederst på skærmen og derefter vælge en kategori, f.eks. Musikvideoer eller Moods and Activities (Stemninger og aktiviteter).
Naviger til venstre og højre i en række for at se tilgængelige indstillinger, og gør et af følgende:
Begynd at spille en station eller radioepisode: Vælg stationen eller episoden for at begynde at afspille den med det samme.
Lyt til et miks, en playliste eller et album: Vælg et miks, en playliste eller et album for at se sanglisten.
Vælg Afspil for at afspille fra toppen, Bland for at afspille sange i en blandet rækkefølge, eller en bestemt sang for at afspille den. Du kan også vælge
for at føje dit miks eller album til dit bibliotek eller vælge
for at se flere indstillinger.Føj et emne til dit bibliotek, en playliste eller køen: Naviger til et emne, tryk på og hold klikfeltet eller berøringsoverfladen nede for at se flere indstillinger, og vælg derefter en indstilling fra lokalmenuen.
Gå til en kunstners profil: Naviger til et album, tryk på og hold klikfeltet eller berøringsoverfladen nede for at se flere indstillinger, og vælg Gå til kunstner.
Når du begynder at afspille musik, åbner skærmen Afspiller nu, hvor du kan styre afspilningen, få flere oplysninger, og se sangtekster (hvis de er tilgængelige). Se Styr afspilning af musik på Apple TV 4K.
Opret en speciel station baseret på denne sang eller kunstner
Du kan finde ny musik, der minder om en bestemt sang eller kunstner, ved at oprette en speciel station.
Gå til appen Musik
på Apple TV 4K.Gør et af følgende:
Opret en station baseret på en sang: Naviger til en sang i appen Musik, tryk og hold nede på klikfeltet eller berøringsoverfladen, og vælg Opret station.
Opret en station baseret på en kunstner: Gå til kunstnerens profil, vælg
, og vælg Opret station.Opret en station, der er baseret på en sang, som afspilles i øjeblikket: Naviger til Afspiller nu øverst på skærmen, vis betjeningsmuligheder til afspilning, vælg
, og vælg Opret station.Siri: Tryk på og hold
nede på din fjernbetjening, og bed derefter Siri om at oprette en radiostation, der er baseret på den sang, der afspilles i øjeblikket.
Bemærk: Stationer, der er oprettet for nylig, vises i kategorien Senest afspillet på skærmen Radio.
Lyt til Apple Music-radio
På skærmen Radio i appen Musik findes der Apple Music-radiostationer, som altid sender, herunder Apple Music 1, Apple Music Hits og Apple Music Country, samt en samling stationer baseret på forskellige genrer. Du kan afspille tusindvis af lokale og internationale radiostationer på Apple TV 4K.
Bemærk: Fuld adgang til sange og funktioner i appen Musik kræver et Apple Music-abonnement.
Gå til appen Musik
på Apple TV 4K.Åbn indholdsoversigten, og vælg Radio.
Rul ned for at se rækker med kategorier, herunder:
Apple Music-radio, som indeholder Apple Music 1, og stationer med forskellige genrer som Hits, Country, Club og Afslappende
Tip: Du kan se tidsplaner til Apple Music-radio ved at navigere til miniaturen, trykke og holde nede på klikfeltet eller berøringsoverfladen og derefter vælge Vis tidsplan.
Lokale radiostationer baseret på din lokalitet og internationale radiostationer overalt i verden
Episoder, serier, playlister, interview m.m.
Naviger til venstre og højre i en kategorirække for at se tilgængelige udsendelser, episoder og interviews, og gør derefter et af følgende:
Begynd at afspille en station, radioepisode eller liveudsendelse: Vælg stationen eller episoden for at begynde at afspille den med det samme.
Se flere oplysninger om en radioudsendelse: Vælg en udsendelse for at se episoder, se playlister, lignende udsendelser m.m.
Gennemse og afspil musikvideoer eller Apple Music TV
Bemærk: Der er tilgængelige videoer, du kan gennemse, men du skal abonnere på Apple Music for at afspille dem.
Gå til appen Musik
på Apple TV 4K.Åbn indholdsoversigten, og vælg Musikvideoer.
Rul ned for at se rækker med kategorier, herunder:
Udvalgte musikvideoer, nyligt udgivne musikvideoer, liveoptrædener, musikvideoer efter genre samt håndplukkede musikvideoplaylister efter tema, kunstner, genre eller årti
Apple Music TV er en gratis livestream 24 timer i døgnet med udvalgte populære musikvideoer med eksklusive nye musikvideoer og premierer, udvalgte blokke af musikvideoer, direkte udsendelser og begivenheder, hitlister med nedtælling m.m.
Naviger til venstre og højre i en række for at se tilgængelige videoer, og gør et af følgende:
Begynd at spille en musikvideo: Vælg en musikvideo for at begynde at afspille den med det samme.
Se en musikvideoplayliste: Vælg en musikvideoplayliste for at se videolisten.
Vælg Afspil for at afspille emnet fra toppen, vælg Bland for at afspille videoer i en blandet rækkefølge, eller vælg en bestemt video for at afspille den. Du kan også vælge
for at føje en musikvideoplayliste til dit bibliotek eller vælge
for at se flere indstillinger.Føj et emne til dit bibliotek eller en playliste: Naviger til et emne, tryk på og hold klikfeltet eller berøringsoverfladen nede for at se flere indstillinger, og vælg derefter en indstilling fra lokalmenuen.







