Om aktiviteter og statusdata i Skolearbejde
Når du sender aktiviteter til dine elever som en del af en opgave, giver Skolearbejde dig oplysninger om, hvordan eleverne klarer sig med aktiviteterne og opgaverne. Skolearbejde viser altid, hvornår en elev åbner en opgave, hvornår en elev åbner en aktivitet i en opgave, og hvornår en elev markerer en aktivitet som færdig (trykker på Marker som færdig). Hvis din skole slår funktionen Elevstatus til i Apple School Manager, kan du se yderligere oplysninger om, hvor langt eleverne er kommet med de aktiviteter, du sender. Du kan se, hvor langt eleverne er nået med en appaktivitet, både individuelt og sammenlignet med resten af klassen.
Du kan finde en liste over apps, der kan vise elevstatus, under Apps med ClassKit. Ved køb af apps i Apple School Manager skal skolens it-administrator se efter mærket Works with Schoolwork for at finde apps, der leverer elevstatus.
Skolearbejde viser forskellige oplysninger om de aktiviteter, du tildeler dine elever.
I forbindelse med alle aktiviteter viser Skolearbejde, hvornår en elev åbner en aktivitet i en opgave.
I forbindelse med tidsbestemte appaktiviteter viser Skolearbejde dataene fra appen, når eleven færdiggør aktiviteten. Skolearbejde markerer automatisk aktiviteten som færdig, når en elev bruger appen i det tidsrum, du har angivet. Skolearbejde rapporterer kun status for den tid, du har angivet, også selvom en elev bruger appen i en længere periode.
I forbindelse med en aktivitet i en statusrapporterende app viser Skolearbejde dataene fra appen, efterhånden som en elev udfører aktiviteten i appen. Alle aktiviteter, der understøtter statusrapportering, viser data om tidsforbrug i Skolearbejde.
I forbindelse med et dokument, et link, en tidsbestemt appaktivitet og aktiviteter af typen slutspørgsmål viser Skolearbejde automatisk oplysninger (tidsforbrug, antal besvarede spørgsmål), efterhånden som eleven udfører aktiviteten.
Ved andre aktiviteter (f.eks. en afleveringsopgave) kan du kun se, om en elev har markeret aktiviteten som færdig.
Oplysninger om aktivitet og status | Noter |
---|---|
Åbn aktivitet | I forbindelse med alle aktiviteter viser Skolearbejde, hvornår en elev åbner en aktivitet. |
Tidsforbrug * | I forbindelse med aktiviteter, der rapporterer tidsforbrug, viser Skolearbejde, hvor lang tid en elev bruger på at arbejde med en aktivitet i Skolearbejde, og gennemsnitstiden for alle elever med data på tværs af alle deres forsøg. |
Procent * | I forbindelse med aktiviteter, der rapporterer en færdiggørelsesprocent, viser Skolearbejde status for hver elev og status i gennemsnit for alle elever med data som en total for alle deres forsøg. |
Point * | I forbindelse med aktiviteter, der rapporterer point, viser Skolearbejde antal point for hver elev og antal point i gennemsnit for alle elever med data baseret på deres seneste forsøg. Skolearbejde beregner resultater som en procentdel af optjente point ud af det samlede antal mulige point. |
Antal * | I forbindelse med aktiviteter, der rapporterer et samlet antal, viser Skolearbejde det antal point, hver elev har opnået, og det antal point, som alle elever har opnået i gennemsnit med data baseret på deres seneste forsøg. Aktiviteter kan sende optællingskategorier såsom anvendte stikord, stjernepoint, opnåede udmærkelser, besvarede spørgsmål og læste sider. |
Binær * | I forbindelse med aktiviteter, der rapporterer binære oplysninger (oplysninger med kun to værdier), viser Skolearbejde, om elever har udført aktiviteten, på baggrund af deres seneste forsøg. Aktiviteter kan sende binære kategorier som ja/nej, sandt/falsk, bestået/ikke endnu eller rigtigt/forkert. |
Udførelsesstatus | I forbindelse med alle aktiviteter viser Skolearbejde navnet på hver af de elever, der har markeret aktiviteten som færdig (trykker på Marker som færdig). I forbindelse med aktiviteter, der ikke rapporterer statusdata, rapporteres der ikke yderligere data. |
Bemærk: * Viser kun tilgængelige statusdata, når skolens IT-administrator slår funktionen Elevstatus til i Apple School Manager.