Opret en ønskeliste i Musik på Mac
Du kan oprette en ønskeliste med emner, du gerne vil købe i iTunes Store på et senere tidspunkt. Din konto debiteres først, når du køber et emne.
Det er kun dig, der kan se din ønskeliste.
Opret en ønskeliste, eller føj emner til den
I appen Musik på din Mac skal du søge i iTunes Store. Se Søg efter musik.
Søgeresultaterne vises i vinduet Musik.
Du kan se et eksempel på et emne, før du køber det, ved at flytte markøren over emnet og klikke på knappen Eksempel .
Du tilføjer et emne til din ønskeliste ved at klikke på pilen ud for prisen, vælge Tilføj til ønskeliste på lokalmenuen og følge instruktionerne på skærmen.
Vælg Føj til ønskeliste på lokalmenuen.
Se, køb eller fjern emner fra din ønskeliste
I appen Musik på din Mac skal du vælge Konto > Ønskeliste.
Gør et af følgende:
Køb et emne på ønskelisten: Klik på prisen ved siden af det emne, du vil købe.
Hvis du vil sikre dig, at det er den rigtige sang, kan du lytte til et eksempel (30 eller 90 sekunder af sangen) ved at dobbeltklikke på sangens titel eller klikke på knappen Eksempel .
Fjern et emne fra ønskelisten: Vælg emnet, eller flyt markøren over det, og klik på knappen Slet .
Siden med ønskelisten indeholder også alle emner, som du har set eller hørt eksempler på i iTunes Store eller brugt Siri til på din iPhone, iPad eller iPod touch.