Indstil appen iTunes Remote til Musik på Mac
Du kan bruge appen iTunes Remote på din iPhone, iPad eller iPod touch til at administrere mediebiblioteker på din Mac eller andre computere. Du kan hente appen iTunes Remote gratis fra App Store på din iPhone eller iPad.
Par iTunes Remote med dit mediebibliotek
Før du kan bruge appen iTunes Remote, skal du parre den med det mediebibliotek (eller de mediebiblioteker), du vil bruge den til. Din enhed og din computer skal være på samme trådløse netværk, og du skal være logget ind med samme Apple-id.
Åbn appen Remote på din iPhone, iPad eller iPod touch.
Gør et af følgende:
Hvis det er første gang, du bruger iTunes Remote: Tryk på Opret forbindelse manuelt.
Hvis det ikke er første gang, du bruger iTunes Remote: Tryk på Indstillinger, og tryk derefter på “Tilføj et mediebibliotek”.
Der vises en 4-cifret kode.
I appen Musik på din Mac skal du klikke på knappen Remote under Enheder i indholdsoversigten og derefter skrive den 4-cifrede kode.
Musik parrer biblioteket på computeren med iTunes Remote på enheden.
Par iTunes Remote med et netværk med Deling i hjemmet
Hvis Deling i hjemmet er slået til, kan du indstille iTunes Remote til automatisk at danne par med et hvilket som helst mediebibliotek på dit netværk med Deling i hjemmet.
Åbn appen Remote på din iPhone, iPad eller iPod touch.
Gør et af følgende:
Hvis det er første gang, du bruger iTunes Remote: Tryk på Brug Deling i hjemmet.
Hvis det ikke er første gang, du bruger iTunes Remote: Tryk på Indstillinger, og tryk derefter for at slå Deling i hjemmet til.
Log ind med dit Apple-id og din adgangskode.
Du afbryder forbindelsen (eller ophæver pardannelse) til alle enheder fra dit mediebibliotek ved at klikke på Glem alle Remote-enheder i Avancerede indstillinger.
Appen Remote er også tilgængelig på Apple Watch. Se Brug Apple Watch til at administrere musik på en Mac eller en pc.