![](https://help.apple.com/assets/63B876DC92F98156FB4566F1/63B876DD92F98156FB4566F8/da_DK/644303d199b1bf61827a5854ae4867f8.png)
Brug Musik-miniafspiller på Mac
Miniafspiller optager ikke megen plads på skærmen, og du kan alligevel justere lydstyrke, søge efter sange, vælge, hvilke sange der skal spilles næste gang osv.
Miniafspiller viser albumbilleder til den sang, der afspilles. Når du bevæger markøren over billedet, vises betjeningspanelet.
![Udvidet Miniafspiller viser betjeningspanelet til den sang, der afspilles. I øverste venstre hjørne af vinduet er betjeningsmulighederne, der bruges til at åbne og lukke fuld skærm. Vinduets primære område viser albumbilleder til den sang, der afspilles. Under billedet vises et mærke til at gå til en anden del af sangen og knapper til at justere lydstyrken, vise sangtekster og se, hvad der afspilles næste gang.](https://help.apple.com/assets/63B876DC92F98156FB4566F1/63B876DD92F98156FB4566F8/da_DK/36dac0e8b6f510adb9b696360e09b109.png)
Du kan også formindske vinduet Miniafspiller, så det bliver endnu mindre.
![Miniafspilleren i Musik, der kun viser betjeningspanelet, ikke albumbilleder.](https://help.apple.com/assets/63B876DC92F98156FB4566F1/63B876DD92F98156FB4566F8/da_DK/ea5e729d16ad6f8386aa90e449274248.png)
Bemærk: Nogle funktioner er ikke tilgængelige med Apple Music Voice Plan. Apple Music, Apple Music Voice, Lossless og Dolby Atmos er ikke tilgængelige i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
I appen Musik
på din Mac skal du gøre et af følgende for at afspille musik:
Bemærk: Afspilning af en sang skal være i gang, før du kan bruge Miniafspiller.
Vælg Vindue > Skift til Miniafspiller.
Hvis du abonnerer på Apple Music, vises knappen Lossless
ved sange, der er tilgængelige i Lossless-format, og knappen Dolby
vises ved sange, der er tilgængelige i Dolby Atmos.
Gør et af følgende:
Formindsk til det mindre vindue med Miniafspiller: Klik på knappen Mere
i rækken med emner på betjeningspanelet, og vælg derefter Skjul billeder.
Du vender tilbage til Miniafspiller i fuld størrelse ved at klikke på knappen Mere
og derefter vælge Vis billeder.
Vis tekster: Klik på knappen Sangtekster
.
Hvis du vil se Afspiller på fuld skærm, skal du klikke på den grønne knap
i øverste venstre hjørne af vinduet Miniafspiller.
Se og rediger en liste over kommende sange: Klik på knappen Næste
i nederste højre hjørne af vinduet Miniafspiller.
Luk Miniafspiller: Klik på knappen Luk
i øverste venstre hjørne af vinduet Miniafspiller.
Tip: Du åbner Miniafspiller hurtigt fra betjeningspanelet med afspilning ved at klikke på albummets billede.
![Klik på albummets billede til venstre for banneret for at åbne Miniafspiller.](https://help.apple.com/assets/63B876DC92F98156FB4566F1/63B876DD92F98156FB4566F8/da_DK/b42a06fb1c4ee6fce04df33798e4d997.png)
For at bevare Miniafspiller forrest på skrivebordet skal du vælge Musik > Indstillinger, klikke på Avanceret og derefter vælge “Bevar Miniafspiller foran alle andre vinduer”.