Lyt til musik med Apple Music Voice på Mac
Apple tilbyder med macOS 12.1 eller en nyere version Apple Music Voice Plan – et Apple Music-abonnement, som er designet omkring Siri. Bare ved at bruge din stemme kan du få adgang til millioner af sange, titusindvis af playlister (herunder hundredvis af nye playlister til forskellige stemninger og aktiviteter), personlike miks, genrestationer og Apple Music-radio.
Udover at du kan streame musik fra Apple Music, kan du afspille musik, som du har købt fra iTunes Store, og musik, som du har synkroniseret til din Mac. Du kan også streame musik med AirPlay, afspille musik med Deling i hjemmet og søge i Apple Music-biblioteket og dit musikbibliotek.
Abonner på Apple Music Voice
Klik på Lyt nu i indholdsoversigten i appen Musik på din Mac, og følg instruktionerne på skærmen for at abonnere på Apple Music Voice.
Som abonnent på Apple Music Voice kan du afspille musik på alle dine enheder, hvor Siri er slået til, f.eks. HomePod mini, AirPods og andre Apple-enheder, og når du bruger CarPlay.
Nye abonnenter kan starte en prøveperiode og opsige abonnementet når som helst. Hvis du opsiger dit abonnement på Apple Music Voice, kan du ikke længere streame sange fra Apple Music.
Afspil musik med Apple Music Voice
Du skal bare aktivere Siri og sige, hvad du ønsker. Eller gør følgende:
Klik på Lyt nu i indholdsoversigten i appen Musik på din Mac.
Gør et af følgende:
Afspil et Siri-forslag, som er oprettet specielt til dig: Flyt markøren hen over et forslag under Spørg bare Siri, og klik på knappen Afspil .
Afspil musik, som du har lyttet til for nylig: Flyt markøren hen over et emne under Afspil igen, og klik på knappen Afspil .
Se Apple-supportartiklen Sådan bruger du Apple Music Voice.