Køb gaver fra iTunes Store i Musik på Mac
Hvis du har et Apple-id, kan du købe gaver fra iTunes Store.
Køb et gavekort
I appen Musik på din Mac skal du klikke på iTunes Store i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se iTunes Store i indholdsoversigten, kan du vælge Musik > Indstillinger, klikke på Generelt, sikre, at iTunes Store er valgt, og derefter klikke på OK.
På iTunes Store-hjemmesiden skal du klikke på Send en gave (under henvisninger til Musik) og derefter følge instruktionerne på skærmen.
Modtagere kan bruge forudbetalte App Store- og iTunes-gavekort til køb af alt i iTunes Store (medmindre du begrænser adgang til emner med en Parental Advisory-etiket). Se webstedet med Apple-gavekort.
Du kan kun bruge et gavekort i iTunes Store i det land eller område, som kortet blev købt i.
Giv et bestemt emne
Giv sange, album, musikvideoer m.m.
I appen Musik på din Mac skal du søge i iTunes Store. Se Søg efter musik.
Søgeresultaterne vises i hovedvinduet i Musik.
Du kan se et eksempel på et emne, før du giver det i gave, ved at flytte markøren over emnet og klikke på knappen Eksempel .
Klik på pilen ud for prisen i listen over resultaterne, vælg Giv som gave på lokalmenuen, og følg instruktionerne på skærmen.