Hvis du ikke kan se sange i Musik på Mac
Når du sætter en cd i computerens drev (eller i et eksternt drev sluttet til computeren), finder Musik oplysninger om cd’en i Gracenote-mediedatabasen og viser navn og andre oplysninger om sangene. Hvis sange vises som “Spor 01”, “Spor 02” osv., er computeren enten ikke forbundet til internettet, eller også kan Musik ikke finde oplysninger om cd’en.
Hvis computeren ikke har forbindelse til internettet, kan du importere sangene alligevel og slå oplysningerne om cd’en op en anden gang, når der er forbindelse.
Find oplysninger om cd'er i Gracenote-mediedatabasen
I appen Musik på Mac skal du kontrollere, at du har en aktiv internetforbindelse, og at der er sat en cd i computerens diskdrev (eller et eksternt drev, der er sluttet til computeren).
Hvis du ikke kan se oplysninger for cd'en, skal du vælge cd'en under Enheder i indholdsoversigten.
Vælg en sang eller sange (hold Skiftetasten nede for at vælge flere sange, der støder op til hinanden, eller Kommandotasten for at vælge flere sange, der ikke støder op til hinanden).
Klik på knappen Indstillinger øverst til højre i Musik-vinduet, og vælg Hent titler på spor.
Vælg oplysningerne om cd'en.
Hvis der er mere end én mulighed for den cd, du slår op, skal du vælge den første for at se, om den indeholder de korrekte oplysninger. Hvis det ikke er tilfældet, skal du vælge Hent titler på spor igen og prøve en anden mulighed. (En cd kan have mere end en mulighed, hvis mere end en person har indsendt oplysninger for den samme cd til Gracenote-mediedatabasen.)
Send oplysninger om cd'er til Gracenote
Hvis Gracenote-mediedatabasen ikke indeholder nogen oplysninger om en cd, kan du skrive dine egne sangoplysninger og indsende dem til Gracenote, så andre kan bruge oplysningerne. Undlad at indse oplysninger for specielle cd'er, du selv har sammensat, da de ikke er tilgængelige for andre Musik-brugere.
I appen Musik på Mac skal du kontrollere, at du har en aktiv internetforbindelse, og at der er sat en cd i computerens diskdrev (eller et eksternt drev, der er sluttet til computeren).
Hvis du ikke kan se oplysninger for cd'en, skal du vælge cd'en under Enheder i indholdsoversigten.
Skriv sangoplysninger for en af sangene.
Klik på knappen Indstillinger øverst til højre i vinduet, og vælg Send titler på cd-spor.
Skriv oplysninger om kunstneren og albummet, og klik derefter på OK.