Kontroller enhedens Thunderbolt-forbindelse til Mac
Hvis en Thunderbolt-enhed ikke virker korrekt, er den muligvis ikke sluttet korrekt til computeren.
Kontroller Mac: Slut en anden enhed til Thunderbolt-porten på Mac. Hvis du ikke kan bruge den enhed, skal du starte Mac igen. Hvis du stadig ikke kan bruge en enhed med porten, skal Mac-computeren muligvis til service. Se Find ud af, hvordan du får service til eller repareret din Mac.
Kontroller serieforbundne enheder: Afmonter alle enheder og kabler fra Mac, og slut derefter enheden direkte til computeren med enhedens kabel. Hvis enheden virker korrekt, er der måske fejl ved en af de andre enheder. Prøv igen at slutte de andre enheder og kabler til Mac – en enhed ad gangen. Når du finder den enhed, som er årsag til problemet, kan du finde flere oplysninger om fejlfinding i dokumentationen til den pågældende enhed.