Organiser dine arkiver i Finder på Mac
Finder er udgangspunktet på din Mac. Symbolet for Finder ligner et blåt, smilende ansigt. Klik på symbolet i Dock for at åbne et Findervindue.
Du bruger Findervinduer til at organisere og få adgang til næsten alt på din Mac.
Se dine ting
Klik på emner i Finders indholdsoversigt for at se dine arkiver, apps, overførsler m.m. Du kan gøre indholdsoversigten endnu mere nyttig ved at tilpasse den. Du kan gøre Findervinduet endnu mere praktisk ved at vise eksempelvinduet.
Få adgang til alt uanset hvor, du er
Brug iCloud Drive til at gemme arkiver og mapper i iCloud. Du kan få adgang til dem fra alle enheder, hvor du er logget ind med det samme Apple-id.
Organiser med mapper eller mærker
Hvis du kan lide at organisere dine arkiver i mapper, kan du gøre det. Du kan oprette nye mapper i mappen Dokumenter, på skrivebordet eller i iCloud Drive.
Du kan også forsyne arkiver og mapper med mærker med oplysende søgeord, der gør det nemmere at finde emnerne.
Ryd op på et rodet skrivebord
Med Stakke kan du organisere arkiver i overskuelige grupper på skrivebordet. Du kan gruppere stakke efter art, dato eller mærker. Når du grupperer efter art, anbringes alle dine billeder i en stak, præsentationer i en anden osv. Alle de nye arkiver, du tilføjer, lægges straks i den rigtige stak, så du automatisk får hjælp til at holde orden.
Vælg din oversigt
Du kan vælge, hvordan du vil se emnerne i Findervinduer. Du behøver f.eks. ikke at se emnerne på en liste – med Gallerioversigt kan du blade gennem arkiver og mapper visuelt.
Send arkiver eller mapper
Du kan sende en kopi af et arkiv eller en mappe til en Mac, iPhone eller iPad i nærheden direkte fra Finder. Klik på AirDrop i indholdsoversigten for at komme i gang. Se Brug AirDrop til at sende arkiver til enheder i nærheden af dig.
Du kan også vælge et arkiv eller en mappe i Finder og klikke på knappen Del (eller bruge Touch Bar) for at dele emnet vha. Mail, AirDrop, Beskeder m.m. Hvis du ikke ser Knappen Del, skal du klikke på knappen Flere værktøjslinjeemner for enden af værktøjslinjen.
Del arkiver eller mapper
Du kan arbejde på et arkiv eller en mappe i iCloud Drive sammen med andre personer, der bruger iCloud. Vælg et arkiv eller en mappe i Finder, klik på knappen Del (eller brug Touch Bar), og vælg Del arkiv eller Del mappe for at komme i gang. Hvis du ikke ser Knappen Del, skal du klikke på knappen Flere værktøjslinjeemner for enden af værktøjslinjen. Se Brug iCloud til at dele og samarbejde om arkiver og mapper.
Du kan se alle dine dokumenter, der opbevares i iCloud Drive, ved at klikke på mappen iCloud Drive i indholdsoversigten. Klik på mappen Delt, hvis du kun vil se de dokumenter, du deler, som er delt med dig, og som du er blevet inviteret til at samarbejde om. Du kan ændre det, der vises i indholdsoversigten, ved at vælge Finder > Indstillinger.
Synkroniser oplysninger mellem din Mac og andre enheder
Du kan slutte din iPhone, iPad eller iPod touch til din Mac for at overføre og opdatere emner mellem enhederne.
Når du føjer en film til din Mac, kan du f.eks. synkronisere med din iPhone og se filmen på begge enheder.
Du kan synkronisere emner som musik, tv-udsendelser, podcasts, bøger og meget mere. Se Introduktion til at synkronisere din Mac og dine enheder.
Brug tastaturgenveje for hurtigt at få noget fra hånden
Du kan bruge tastaturgenveje til hurtigt at udføre handlinger. Se Brug tastaturgenveje til macOS.