Slå Mac-skærmdeling til eller fra
Du kan bruge skærmdeling til at få adgang til din Mac, mens du er væk, løse et problem på en andens Mac eller samarbejde med andre om et projekt som f.eks. et websted eller en præsentation.
Når skærmdeling er slået til på din Mac-computer, kan dit Mac-skrivebord ses fra en anden Mac i dit netværk. Mens skærmen deles, kan brugeren på den anden Mac se, hvad der er på skærmen, og åbne, flytte og lukke arkiver og vinduer, åbne programmer og endda starte din Mac igen.
Slå skærmdeling til på din Mac-computer
Vælg Apple > Systemindstillinger på Mac, og klik derefter på Deling.
Hvis Ekstern administration er valgt, skal du fravælge den.
Du kan ikke have Skærmdeling og Ekstern administration slået til på samme tid.
Vælg afkrydsningsfeltet Skærmdeling.
Vælg en af følgende muligheder for at vælge, hvem der kan dele din skærm:
Alle brugere: Alle computerens brugere kan dele din skærm, undtagen brugere kun til deling og gæstebrugere. Hvis din Mac er forbundet til en netværkskontoserver, kan alle, der har en konto på serveren, dele din skærm ved at bruge deres brugernavn og adgangskode til netværket. Se Forbind din Mac med en netværkskontoserver.
Kun disse brugere: Skærmdeling er begrænset til visse brugere.
Hvis du har valgt “Kun disse brugere”, skal du klikke på knappen Tilføj nederst på listen Brugere og gøre et af følgende:
Vælg en bruger fra Brugere & grupper, som inkluderer alle brugere på din Mac undtagen brugere kun til deling og gæstebrugere.
Vælg en bruger fra Netværksbrugere eller Netværksgrupper, som inkluderer brugere og grupper med netværksserverkonti. Netværksbrugere og medlemmer af netværksgrupper kan bruge deres navn og adgangskode til netværket til at oprette forbindelse til din Mac og bruge skærmdeling.
Du kan angive flere indstillinger til skærmdeling ved at klikke på Computerindstillinger og vælge den ene af eller begge følgende muligheder:
Alle kan bede om tilladelse til at kontrollere skærm: Før andre computerbrugere begynder at dele skærmen på din Mac, kan de bede om tilladelse i stedet for at indtaste et brugernavn og en adgangskode.
VNC-observatører må kontrollere skærmen med adgangskoden: Andre brugere kan dele skærmen via et VNC-fremviserprogram, f.eks. på en iPad eller en Windows-computer, ved at indtaste den adgangskode, du anfører her. Hvis du vælger denne mulighed, bør du oprette en meget sikker adgangskode.
Slå skærmdeling fra på din Mac-computer
Vælg Apple > Systemindstillinger på Mac, og klik derefter på Deling.
Fravælg afkrydsningsfeltet Skærmdeling.
Hvis du vil have ekstra funktioner til ekstern administration, f.eks. installere og konfigurere programmer, hjælpe eksterne brugere og oprette detaljerede rapporter, kan du købe Apple Remote Desktop i App Store. Apple Remote Desktop bruges til at administrere Mac-computere eksternt i et kommercielt miljø eller i erhvervslivet.
Skærmdeling og Apple Remote Desktop-skærmdeling er kompatible med Virtual Network Computing (VNC), en branchestandard til ekstern kontrol af computere på et netværk vha.TCP/IP.