Skift indstillinger for Kun deling til bruger i Brugere & grupper på Mac
Brug vinduet Brugere & grupper i Systemindstillinger på din Mac til at oprette brugere “kun til deling” for at dele arkiver og mapper med andre på netværket. Du kan begrænse adgangen til dine delte oplysninger og din computer. Brugere kun til deling kan få ekstern adgang til delte arkiver, men de kan ikke logge ind eller ændre indstillinger på computeren.
Hvis du er administrator af din Mac, kan du nulstille adgangskoden og ændre det billede, som bruges til en bruger kun til deling. Læs, hvordan du indstiller en bruger kun til deling.
Du kan ændre indstillingerne ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Brugere & grupper og derefter vælge en bruger kun til deling til venstre.
Bemærk: Hvis hængelåsen nederst til venstre i vinduet er låst , skal du klikke på den for at låse indstillingsvinduet op.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Billede til en bruger kun til deling | Vælg et billede, der repræsenterer brugeren. Du kan skifte billedet, der vises ved siden af dit brugernavn eller navnet på en anden bruger i login-vinduet på din Mac. Du kan vælge et foto fra dit fotobibliotek, tage et nyt foto med kameraet på din Mac, vælge en Memoji eller emoji, bruge initialer i et monogram m.m. Når du vælger et foto eller et andet billede til brugerbillede til login, vises det valgte billede også som billede til dit Apple-id og til Mit kort i Kontakter. Se Skift en brugers login-billede. | ||||||||||
Nulstil adgangskode | Skift adgangskoden og stikordet til adgangskoden for brugeren kun til deling. Du bruger Adgangskodeassistent ved at klikke på tasten ud for feltet Ny adgangskode. Se Gode råd om oprettelse af sikre adgangskoder. |
Hvis du vil give en bruger tilladelse til dine delte arkiver eller din skærm, skal du muligvis ændre indstillinger i vinduerne Arkivdeling, Skærmdeling eller Ekstern administration i vinduet Deling. Se Indstil arkivdeling og Del skærmen på en anden Mac.