Hvis du ikke kan høre Mac tale
Hvis Mac ikke taler, har du evt. ikke valgt noget, den skal læse op, eller også kan der være skruet ned for lydstyrken. Her er nogle forslag, du kan prøve:
Du kan få læst tekst, du har valgt på din Mac, op ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed , klikke på Oplæst indhold og derefter vælge “Læs det valgte op”.
Hvis du vil høre advarsler på din Mac, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed, klikke på Oplæst indhold og derefter vælge ”Læs meddelelser op”.
Sørg for, at der er skruet op for den udgående lyd på din Mac – vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Lyd , og klik derefter på Lyd ud.
Hvis du bruger VoiceOver på din Mac, skal du sørge for, at det er slået til. Tryk på Kommando-F5. Tryk på Kommando-F5 igen, hvis du ikke hører VoiceOver-hilsenen. Hvis du stadig ikke kan høre hilsenen, skal du kontrollere lydstyrkeindstillingerne. Hvis du bruger en bærbar Mac-computer, skal du måske trykke på Fn-Kommando-F5.
Hvis du bruger en app, der taler til dig, skal du kontrollere appindstillingerne for at se, om du skal vælge en mulighed for at høre appens meddelelser.