Se eksempler på arkiver på Mac
Appen Billedfremviser er en fuld app til Mac, der kan bruges til at læse, underskrive, redigere og tilføje noter i PDF-arkiver og billeder. Hvis du bare vil se et arkiv hurtigt, kan du bruge Vis til at se et eksempel på næsten alle typer indhold – du skal bare trykke på mellemrumstasten.
Appen Billedfremviser Åbn PDF-dokumenter, billeder m.m. i en fuld app med værktøjer til læsning og redigering. | Funktionen Vis Se hurtigt et eksempel på et arkiv uden at åbne en app. | Udfyld en formular Klik på et felt i en PDF-formular, og skriv i feltet – det er ikke nødvendigt at udskrive formularen. | Marker arkiver Tilføj markeringer på billeder og i PDF-dokumenter direkte fra menulinjen. |
Appen Billedfremviser
Appen Billedfremviser åbner PDF-dokumenter, billeder og mange andre arkivtyper med værktøjer til læsning og redigering. Du kan åbne et arkiv i Billedfremviser ved at dobbeltklikke på arkivet i Finder eller højreklikke på det og vælge Åbn med > Billedfremviser.
Føj en note til et dokument Brug værktøjslinjen til markeringer til at tilføje markeringer, noter, figurer og tekst. Klik på knappen Markering på værktøjslinjen for at vise den. | Underskriv et PDF-dokument Klik på knappen Markering, og klik derefter på knappen Signatur for at oprette en underskrift vha. pegefeltet, kameraet eller din iPhone, og placer den i dokumentet. |
Udfyld en formular Klik på et felt i en PDF-formular, og skriv i feltet. Billedfremviser registrerer automatisk felter, der kan udfyldes. Det er ikke nødvendigt at udskrive eller bruge en anden app. | Kombiner eller skift rækkefølge på sider Vælg Oversigt > Miniaturer for at vise indholdsoversigten til siderne, og træk siderne for at skifte rækkefølgen. Du kan kombinere to PDF-dokumenter ved at trække sider fra indholdsoversigten i et PDF-dokument til et andet. |
Funktionen Vis
Med funktionen Vis kan du se et eksempel på næsten alle typer arkiver i fuld størrelse, f.eks. dokumenter, billeder, PDF-arkiver, videoer m.m., uden at åbne en app. Hvis du vil se et eksempel på et arkiv, skal du klikke på arkivet i Finder for at vælge det og derefter trykke på mellemrumstasten. Tryk på mellemrumstasten igen, eller tryk på esc for at lukke eksemplet.
Se eksempler på flere arkiver Vælg flere arkiver, og tryk derefter på mellemrumstasten. Brug piletasterne til at flytte mellem dem, eller klik på pilene i vinduet Vis. | Åbn fra Vis Du kan åbne arkivet i standardappen ved at dobbeltklikke et vilkårligt sted i vinduet Vis eller klikke på Åbn i [appnavn] på værktøjslinjen. |
Marker arkiver direkte fra menulinjen
Du kan tilføje markeringer i billeder og PDF-arkiver uden at åbne dem i Billedfremviser først. Hvis du vil tilføje markeringer i et arkiv via Finder, skal du vælge arkivet og derefter klikke på knappen Markeringer på værktøjslinjen i Finder. Et vindue til markering åbnes, hvor du kan tegne og tilføje tekst, figurer og markeringer og derefter gemme eller dele resultatet.
Du kan også foretage markeringer på et arkiv direkte i Vis. Vælg arkivet, og tryk på mellemrumstasten for at åbne Vis, og klik derefter på knappen Markering på værktøjslinjen til Vis for at åbne markeringsværktøjerne.
Lav skitser og tegninger Brug værktøjet Skitse til at tegne figurer og streger i hånden direkte på et dokument eller et billede. | Tilføj tekst og figurer Indsæt et tekstfelt, en taleboble, en pil eller andre figurer for at markere eller fremhæve dele af et dokument. |
Vil du læse mere?
Tag et skærmbillede Tag et skærmbillede af skærmen eller et valgt område med en genvejstast. | Udskrive dokumenter Udskriv eller gem et arkiv som et PDF-arkiv i appen Billedfremviser. | Organiser dine arkiver Brug Finder til at holde styr på dine arkiver og mapper. |
Hvis du er klar til noget nyt, kan du lære at dele arkiver, arbejde med appvinduer eller organisere arkiver på skrivebordet på Mac.