Skift indstillinger til Fokus på Mac
Brug Fokus i Systemindstillinger på din Mac til at indstille en fokusfunktion, der kan mindske antallet af forstyrrelser, ved at sætte alle notifikationer på pause, gøre dem lydløse eller kun tillade notifikationer fra bestemte personer eller apps. Læs, hvordan du indstiller en fokusfunktion.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Notifikationer og fokus og derefter klikke på Fokus.
Åbn Notifikationer og fokus for mig
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Fokusliste | Listen indeholder de fokusfunktioner, du tilføjer eller opretter på din Mac og på dine andre Apple-enheder (hvis du vælger afkrydsningsfeltet “Del på tværs af enheder”). Fokusfunktionen Forstyr ikke er altid tilgængelig. |
Tilføj | Tilføj en af de færdige fokusfunktioner, f.eks. Spil eller Arbejde, eller opret en speciel fokusfunktion. |
Fjern | Fjern en fokusfunktion. En speciel fokusfunktion slettes. En færdig fokusfunktion, f.eks. Læsning eller Mindfulness, fjernes fra listen, men findes stadig, så den kan tilføjes igen senere. |
Rediger | Rediger en speciel fokusfunktions navn, farve eller symbol. |
Del på tværs af enheder | Hold dine fokusfunktioner ajour på alle dine Apple-enheder, når du er logget ind med samme Apple-id. |
Knappen Fokus | Slå den valgte fokusfunktion til eller fra. Når du klikker på knappen for at slå fokusfunktionen til – f.eks. Forstyr ikke eller Personlig – skifter knappen farve for at vise, at fokusfunktionen er slået til. |
Tilladte notifikationer fra | Viser personer og apps, hvis notifikationer er tilladt, når den valgte fokusfunktion er aktiv. Gør et af følgende:
|
Indstillinger | Tillad tidsfølsomme notifikationer eller notifikationer om telefonopkald, når den valgte fokusfunktion er slået til.
|
Slå automatisk til | Viser tidspunkter, lokaliteter eller apps, der bruges til automatisk at slå den valgte fokusfunktion til eller fra. Gør et af følgende:
|
Del status for fokusfunktion | Underret kontakter, der sender en besked til dig, om, at du har gjort notifikationer lydløse. Hvis noget er vigtigt, kan de vælge at give dig besked alligevel. Fravælg afkrydsningsfeltet, hvis du ikke vil dele din status. |