Skift indstillinger for Sidecar på Mac
Du kan bruge Systemindstillinger til Sidecar på din Mac til at indstille din iPad som ekstra skærm til din Mac og indstille, hvordan indholdsoversigten og Touch Bar skal vises på iPad.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Sidecar.
Åbn indstillinger til Sidecar for mig
Bemærk: For at bruge Sidecar skal du logge ind med samme Apple-id på din Mac og en iPad i nærheden (tofaktorgodkendelse skal være slået til for dit Apple-id).
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Opret forbindelse til | Klik på lokalmenuen for at vælge, hvilken iPad (hvis mere end én er tilgængelig) der skal bruges som ekstra skærm til din Mac. |
Vis indholdsoversigt | Vælg afkrydsningsfeltet for at få vist indholdsoversigten på din iPad, og vælg en placering i lokalmenuen. |
Vis Touch Bar | Vælg afkrydsningsfeltet for at få vist Touch Bar på din iPad, og vælg en placering i lokalmenuen. Når du bruger et program, der understøtter Touch Bar på din iPad, vises Touch Bar på den placering, du anførte. De tilgængelige knapper i Touch Bar varierer afhængigt af det aktuelle program og opgaven. |
Slå tryk to gange til på Apple Pencil | Vælg afkrydsningsfeltet for at kunne skifte tegneværktøj i visse programmer (hvis din Apple Pencil understøtter det) ved at trykke to gange på den nederste del af Apple Pencil. Se Apple-supportartiklen Forbind din Apple Pencil med din iPad. |
Du behøver ikke forbinde iPad med Mac med et kabel for at bruge Sidecar.