Planlæg Skærmfri tid i Skærmtid på Mac
Planlæg tid væk fra skærmen for dig og dine børn. Det kan f.eks. være, at du vil planlægge Skærmfri tid ved måltider eller sengetid.
Hvis du prøver på at bruge din Mac i perioder, hvor du har valgt Skærmfri tid, får du en meddelelse om, at du har planlagt Skærmfri tid. Hvis dine børn prøver at bruge deres enheder under Skærmfri tid, kan de bede om mere tid fra dig.
Før du kan indstille Skærmfri tid, skal du slå Skærmtid til. Se Indstil skærmtid til dig selv eller Indstil skærmtid for et barn.
Indstil Skærmfri tid
Gør et af følgende på din Mac:
Hvis du bruger Familiedeling: Log ind på din brugerkonto på Mac, og sørg for, at du er logget ind med dit Apple-id.
Hvis du ikke bruger Familiedeling: Log ind på et familiemedlems brugerkonto på Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Skærmtid .
Hvis du bruger Familiedeling, skal du klikke på lokalmenuen i indholdsoversigten og dernæst vælge et familiemedlem.
Klik på Skærmfri tid i indholdsoversigten.
Hvis Skærmfri tid er slået fra, skal du klikke på Slå til i øverste højre hjørne.
Hvis knappen Slå til er utydelig, skal du slå skærmtid til for det valgte familiemedlem.
Gør et af følgende:
Indtil samme tidsplan for Skærmfri tid hver dag: Vælg Hver dag, og indtast derefter start- og sluttid.
Indstil forskellig Skærmfri tid for hver dag i ugen: Vælg Tilpas, og indtast dernæst start- og sluttider for hver dag.
Hvis du vil blokere enheden under skærmfri tid, skal du vælge afkrydsningsfeltet Bloker ved skærmfri tid.
Muligheden er kun tilgængelig, når du bruger en kode til Skærmtid.
Slå Skærmfri tid fra:
Gør et af følgende på din Mac:
Hvis du bruger Familiedeling: Log ind på din brugerkonto på Mac, og sørg for, at du er logget ind med dit Apple-id.
Hvis du ikke bruger Familiedeling: Log ind på et familiemedlems brugerkonto på Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Skærmtid .
Hvis du bruger Familiedeling, skal du klikke på lokalmenuen i indholdsoversigten og dernæst vælge et familiemedlem.
Klik på Skærmfri tid i indholdsoversigten, og klik derefter på Slå fra i øverste højre hjørne.