Skift indstillinger til Medier og køb for dit Apple-id på Mac
På din Mac kan du bruge indstillingerne til Medier og køb til at ændre de transaktions- og købsindstillinger, der er knyttet til dit Apple-id. Du skal være logget ind på App Store eller Apple Books for at få adgang til indstillingerne til Medier og køb. Se, hvordan du vælger indstillinger til medier og køb via dit Apple-id.
Vælg Apple > Systemindstillinger for at ændre disse indstillinger, klik på Apple-id, og vælg derefter Medier og køb i indholdsoversigten.
Åbn indstillingerne til Apple-id for mig
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Account | Klik på Administrer for at se og ændre de indstillinger til Apple-id, der bruges til køb fra App Store, boghandlen, abonnementer m.m. | ||||||||||
Brug Touch ID til køb | Vælg dette afkrydsningsfelt for at bruge Touch ID til at gennemføre køb i App Store og boghandlen. Når du foretager en række køb, kan du angive, om der skal kræves en adgangskode til hvert køb, eller kun når der er gået 15 minutter siden sidste køb. | ||||||||||
Gratis overførsler | Ved gratis overførsler skal du klikke på Bed om adgangskode for at blive bedt om en adgangskode til hver overførsel eller klikke på Kræv aldrig, så der ikke kræves en adgangskode ved hver overførsel. Denne indstilling er ikke tilgængelig, når du vælger “Brug Touch ID til køb”. | ||||||||||
Almindelige køb og køb i programmer | Ved almindelige køb og køb i programmer skal du klikke på Kræv altid for at blive bedt om en adgangskode ved hvert køb eller klikke på “Kræv efter 15 minutter”, så du ikke bliver bedt om en adgangskode ved køb foretaget inden for en periode på 15 minutter. Hvis du vil gemme din adgangskode i programmet, så den kan indtastes automatisk, skal du klikke på Kræv aldrig. Denne indstilling er ikke tilgængelig, når du vælger “Brug Touch ID til køb”. | ||||||||||
Abonnementer | Klik på Administrer for at gennemgå og ændre dine nuværende abonnementer på Apple Music, News m.m. |
Du finder oplysninger om, hvordan du samler dine Apple-abonnementer, i Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.