Tilpas værktøjslinjerne i Finder på Mac
Du kan tilpasse Finders værktøjslinje og indholdsoversigt på flere måder.
Indstil værktøjslinjen
Klik på symbolet for Finder i Dock på din Mac for at åbne et Findervindue.
Gør et af følgende:
Vis eller skjul værktøjslinjen: Vælg Oversigt > Skjul værktøjslinje eller Oversigt > Vis værktøjslinje på menulinjen.
Når du skjuler værktøjslinjen, skjules indholdsoversigten også, og statuslinjen flyttes fra bunden til toppen af vinduet.
Skift størrelse på værktøjslinjen: Hvis du ser knappen Flere værktøjslinjeemner i højre ende af værktøjslinjen, betyder det, at vinduet er for lille til at kunne vise alle emnerne på værktøjslinjen. Gør vinduet større, eller klik på knappen for at se resten af emnerne.
Rediger indholdet af værktøjslinjen: Vælg Oversigt > Indstil værktøjslinje på menulinjen. Du kan trække emner til og fra værktøjslinjen, indsætte afstand mellem emner og vælge, om der skal vises tekst sammen med symbolerne.
Flyt rundt på emnerne på værktøjslinjen: Tryk på og hold Kommandotasten nede, og træk et emne til en ny placering.
Tilføj et arkiv eller en app: Tryk på og hold Kommandotasten nede, og træk emnet til Finders værktøjslinje, indtil du ser et grønt plustegn.
Fjern et emne: Tryk på og hold Kommandotasten nede, og træk emnet ud af værktøjslinjen.
Tilpas indholdsoversigten
Klik på symbolet for Finder i Dock på din Mac for at åbne et Findervindue.
Gør et af følgende:
Vis eller skjul indholdsoversigten: Vælg Oversigt > Skjul indholdsoversigt eller Oversigt > Vis indholdsoversigt på menulinjen. (Hvis muligheden Vis indholdsoversigt er utydelig, skal du vælge Oversigt > Vis værktøjslinje.)
Skift størrelse på indholdsoversigten: Træk den højre side af skillelinjen til højre eller venstre.
Rediger indholdet af indholdsoversigten: Vælg Finder > Indstillinger, klik på Indholdsoversigt, og vælg eller fravælg derefter emner.
Flyt rundt på emner i indholdsoversigten: Træk et emne til en ny placering.
Vis eller skjul alle emner i et afsnit eller indholdsoversigten: Anbring markøren over afsnittets overskrift, indtil knappen Skjul eller knappen Vis vises, og klik derefter på knappen. Du skjuler f.eks. dine favoritter midlertidigt ved at anbringe markøren over overskriften Favoritter i indholdsoversigten og klikke på knappen Skjul .
Føj en mappe eller en disk til indholdsoversigten: Træk emnet til Favoritter. Hvis du ikke kan se overskriften Favoritter, skal du vælge Finder > Indstillinger > Indholdsoversigt og vælge mindst et emne under Favoritter.
Når du føjer et emne til indholdsoversigten i Finder, oprettes der en genvej til emnet. Emnet flyttes ikke fra sin oprindelige placering.
Føj et arkiv til indholdsoversigten: Tryk på og hold Kommandotasten nede, og træk arkivet til området Favoritter. Hvis du ikke kan se overskriften Favoritter, skal du vælge Finder > Indstillinger > Indholdsoversigt og vælge mindst et emne under Favoritter.
Når du føjer et arkiv til indholdsoversigten i Finder, oprettes der en genvej til arkivet. Arkivet flyttes ikke fra sin oprindelige placering.
Føj en app til indholdsoversigten: Tryk på og hold Kommandotasten nede, og træk appens symbol til området Favoritter.
Fjern et emne: Træk emnets symbol væk fra indholdsoversigten, indtil du ser tegnet for fjern .
Linket til emnet i indholdsoversigten forsvinder, men emnet bliver på sin oprindelige placering på din Mac.
Tilpas rulning
Vælg Apple > Systemindstillinger på menulinjen på din Mac.
Klik på Generelt .
Vælg indstillinger for, hvornår rulleskakten skal vises, og hvilken handling der skal udføres, når du klikker på rulleskakten.
Indstillingerne for rulning gælder for Finder og andre vinduer.
Du ændrer andre Finderindstillinger ved at vælge Finder > Indstillinger. Se Skift indstillinger til Finder.