Føj en printer til din printerliste, så du kan bruge den på Mac
Før du kan bruge en printer, skal du føje den til din printerliste i Printere & scannere. (Hvis du har skiftet fra at bruge en Windows-computer til en Mac, svarer Printere & scannere til kontrolpanelet til printere i Windows.)
Når du tilføjer en printer, bruger macOS i de fleste tilfælde automatisk AirPrint til at oprette forbindelse til printeren eller også hentes softwaren til printeren (også kaldet en printerdriver). Installer ikke softwaren, der fulgte med printeren, eller som er hentet fra producentens websted. Følg instruktionerne i en af nedenstående opgaver. macOS beder dig om at hente den nyeste software, hvis det er nødvendigt.
Du kan få oplysninger om brug af en printer til iPhone eller iPad i Brug AirPrint til at udskrive fra din iPhone, iPad eller iPod touch.
Tilføj en USB-printer
De fleste USB-printere skal blot sluttes til din Mac og have opdateret softwaren. macOS registrerer automatisk printeren og henter evt. nødvendig software. Med andre printere skal du måske udføre et par trin for at tilføje printeren.
Opdater printersoftwaren på Mac: Undersøg hos printerens producent, om der er tilgængelige firmwareopdateringer til din printermodel.
Gør printeren klar: Brug de instruktioner, der fulgte med printeren, når du pakker printeren ud, installerer blæk- eller tonerpatroner og lægger papir i. Tænd printeren, og kontroller, at den ikke viser nogen fejl.
Tilslut printeren: Sæt USB-kablet i Mac. Hvis der vises en meddelelse om, at du skal hente ny software, skal du sørge for at hente og installere den.
Vigtigt: Hvis din Mac har en enkelt USB-C-port, skal du bruge et multiport-mellemstik. Tilslut printeren, og slut derefter et USB-C-kabel til en strømforsyning for at forlænge batteritiden på din Mac. Se Brug USB-C-kabler med din Mac.
Tilføj en Wi-Fi- eller netværksprinter
Hvis din Mac og printer allerede er forbundet til det samme Wi-Fi-netværk, kan du muligvis bruge printeren uden at skulle indstille den. Det kontrollerer du ved at vælge Arkiv > Udskriv, klikke på lokalmenuen Printer, vælge Printere i nærheden eller Printere & scannere og derefter vælge din printer. Hvis din printer ikke vises, kan du tilføje den.
Opdater printersoftwaren på Mac: Undersøg hos printerens producent, om der er tilgængelige firmwareopdateringer til din printermodel.
Hvis du har en AirPrint-printer, behøver du ikke at søge efter softwareopdateringer.
Gør printeren klar: Brug de instruktioner, der fulgte med printeren, når du pakker printeren ud, installerer blæk- eller tonerpatroner og lægger papir i. Tænd printeren, og kontroller, at den ikke viser nogen fejl.
Tilslut printeren: Følg de instruktioner, der fulgte med printeren, for at slutte den til netværket.
Hvis du har en Wi-Fi-printer, skal du måske slutte printeren til din Mac med et USB-kabel for at indstille Wi-Fi-udskrivning. Når du har sluttet printeren til Mac, skal du installere den Mac-software, der fulgte med printeren, og bruge printerens indstillingsassistent til at slutte printeren til dit Wi-Fi-netværk. Efter indstillingen kan du fjerne kablet fra printeren og Mac, uden at printeren mister forbindelsen til Wi-Fi-netværket. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Sådan sluttes en AirPrint-printer til et Wi-Fi-netværk.
Føj printeren til listen med tilgængelige printere: Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Printere & scannere .
Hvis du ikke ser printeren på listen til venstre, skal du klikke på knappen Tilføj nederst på listen. Der vises en dialog med en liste over printere på lokalnetværket. Det kan tage et par minutter, før din printer vises. Vælg printeren, når den vises på listen, og klik derefter på Tilføj. Hvis der vises en meddelelse om, at du skal hente ny software, skal du sørge for at hente og installere den.
Hvis printeren stadig ikke vises på listen, kan du prøve at tilføje printeren ved at bruge dens IP-adresse (se herunder).
Når du tilføjer en printer, kan macOS som regel finde ud af, om der er installeret specielt udstyr på printeren, f.eks. ekstra papirbakker, ekstra hukommelse eller en dupleksenhed. Hvis den ikke kan, vises en dialog, hvor du kan vælge udstyret. Sørg for, at indstillingerne i dialogen svarer nøjagtigt til ekstraudstyret i printeren, så du kan udnytte det fuldt ud.
Tilføj en netværksprinter ved at angive IP-adressen
Hvis en netværksprinter, som du vil bruge, ikke vises på listen over tilgængelige printere, kan du tilføje den som IP-printer. Printeren skal understøtte en af følgende printerprotokoller: AirPrint, HP Jetdirect (Socket), Line Printer Daemon (LPD) eller Internet Printing Protocol (IPP).
Bemærk: Nogle printere, som er tilsluttet vha. disse generelle protokoller, tilbyder muligvis begrænsede funktioner.
Du skal kende netværksprinterens IP-adresse eller værtsnavn, printerprotokollen og printerens modelnummer eller navnet på printersoftwaren. Hvis den bruger en speciel kø, skal du også kende navnet på køen. Bed den person, der administrerer printeren eller serveren, om hjælp.
Opdater printersoftwaren på Mac: Undersøg hos printerens producent, om der er tilgængelige firmwareopdateringer til din printermodel.
Hvis du har en AirPrint-printer, behøver du ikke at søge efter softwareopdateringer.
Gør printeren klar: Brug de instruktioner, der fulgte med printeren, når du pakker printeren ud, installerer blæk- eller tonerpatroner og lægger papir i. Tænd printeren, og kontroller, at den ikke viser nogen fejl.
Tilslut printeren: Følg de instruktioner, der fulgte med printeren, for at slutte den til netværket. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Sådan sluttes en AirPrint-printer til et Wi-Fi-netværk.
Føj printeren til listen med tilgængelige printere: Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Printere & scannere .
Åbn Printere & scannere for mig
Klik på knappen Tilføj nederst på printerlisten, klik på knappen IP , og indtast printeroplysningerne som beskrevet i følgende tabel.
Mulighed
Beskrivelse
Adresse
Skriv printerens IP-adresse (et tal, der ligner 192.168.20.11) eller værtsnavn (f.eks. printer.example.com).
Protokol
Vælg en udskrivningsprotokol, som din printer understøtter:
AirPrint: Brug AirPrint-protokollen til at lade Wi-Fi-, USB- og Ethernet-netværk få adgang til en printers udskrifts- og scanningsindstillinger (hvis den pågældende printer understøtter disse funktioner). Du behøver ikke at hente eller installere printersoftware for at bruge AirPrint-kompatible printere. Der er et stort udvalg af printere, inkl. Aurora, Brother, Canon, Dell, Epson, Fuji, Hewlett Packard, Samsung, Xerox og mange andre, der understøtter protokollen AirPrint.
HP Jetdirect – Socket: Brug denne protokol til at få adgang til Hewlett Packard og mange andre printerproducenter.
Line Printer Daemon - LPD: Tillader adgang til nogle ældre printere og printerservere, der bruger denne protokol.
Internet Printing Protocol - IPP: Tillader adgang til moderne printere og printerservere.
Kø
Indtast kønavnet for din printer. Hvis du ikke kender kønavnet, kan du prøve at lade feltet være tomt eller spørge netværksadministratoren.
Navn
Registrerer et beskrivende navn til printeren, (f.eks. “Farvelaserprinter”), så du kan identificere den på lokalmenuen Printer.
Placering
Registrerer printerens lokalitet, (f.eks. “uden for mit kontor”), så du kan identificere den på lokalmenuen Printer.
Brug
Vis den relevante software til printeren. Hvis du ikke kan se software til din printer, skal du vælge Vælg software og derefter vælge din printer på listen Printersoftware.
Hvis listen Printersoftware ikke indeholder printeren, kan du prøve at hente og installere printersoftwaren (også kaldet en printerdriver) fra printerproducenten. Du kan også prøve at vælge generisk postscript eller PCL-printersoftware fra lokalmenuen afhængigt af din type printer.
Tilføj en Bluetooth-printer
Hvis din Mac blev leveret med installeret Bluetooth, eller du har et USB Bluetooth-modul, kan du udskrive trådløst til en printer, der understøtter Bluetooth.
Opdater printersoftwaren på Mac: Undersøg hos printerens producent, om der er tilgængelige firmwareopdateringer til din printermodel.
Hvis du har en AirPrint-printer, behøver du ikke at søge efter softwareopdateringer.
Gør printeren klar: Brug de instruktioner, der fulgte med printeren, når du pakker printeren ud, installerer blæk- eller tonerpatroner og lægger papir i. Tænd printeren, og kontroller, at den ikke viser nogen fejl.
Tilslut printeren: Følg de instruktioner, der fulgte med printeren, for at sikre, at den er klar til at oprette forbindelse via Bluetooth.
Føj din Bluetooth-printer til din printerliste: Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Printere & scannere . Klik på knappen Tilføj , og klik derefter på knappen Standard .
Vælg printeren på listen Printere, og klik på Tilføj. Hvis den ønskede printer ikke vises på listen, skal du skrive dens navn i søgefeltet og derefter trykke på Retur.
Hvis printeren ikke vises på listen, skal du sikre dig, at det nyeste Bluetooth-printerarkiv til printeren er installeret. Bed forhandleren om det nyeste printerarkiv.
Hvis der vises en meddelelse, efter du har tilsluttet printeren, om, at du skal hente ny software, skal du sørge for at hente og installere den.
Tilføj en Wi-Fi- eller mobil printer, der kræver en konfigurationsprofil
Nogle netværksprintere kan kræve, at du installerer en konfigurationsprofil, så printeren kan registreres på dit netværk vha. AirPrint. Hvis du har en profil, du kan installere, skal du hente eller kopiere printerprofilen til din Mac og derefter installere den.
Dobbeltklik på profilen på Mac for at åbne den.
Klik på Fortsæt, når der vises en meddelelse, og du bliver spurgt, om du vil installere profilen.
Klik på Installer, når der vises en meddelelse, og du bliver bedt om at bekræfte, at du vil installere profilen.
Profilen installeres i vinduet Profiler i Systemindstillinger. Du kan derefter føje printeren til din printerliste.
Du føjer din printer til printerlisten ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Printere & scannere .
Klik på knappen Tilføj , og klik derefter på knappen Standard .
Vælg printeren (opført som en AirPrint-profil) på printerlisten, og klik derefter på Tilføj.
Hvis din printer ikke vises på listen, skal du sikre dig, at du har installeret den nyeste profil til printere, og at der er en netværkssti fra computeren til printeren. Bed netværksadministratoren om oplysninger om den nyeste profil.