Gendan alt indhold på iPhone fra en sikkerhedskopi
Du kan gendanne indhold, indstillinger og apps fra en sikkerhedskopi på en ny iPhone eller en iPhone, der er blevet slettet for nylig.
Vigtigt: Du skal først oprette en sikkerhedskopi af din iPhone. Se Sikkerhedskopier iPhone.
Gendan iPhone fra en iCloud-sikkerhedskopi
Tænd for en ny iPhone eller en iPhone, der er blevet slettet for nylig.
Følg onlineinstruktionerne for at vælge sprog og område.
Tryk på Indstil manuelt.
Tryk på Gendan fra iCloud-sikkerhedskopi, og følg instruktionerne på skærmen.
Du bliver bedt om dit Apple-id. Se webstedet Har du problemer med at logge ind?, hvis du har glemt dit Apple-id.
Gendan iPhone fra en sikkerhedskopi på en computer
Brug USB til at slutte en ny iPhone eller en iPhone, der er blevet slettet for nylig, til den computer, der indeholder sikkerhedskopien.
Gør et af følgende:
I indholdsoversigten i Finder på din Mac: Vælg din iPhone, og klik på Godkend.
Det kræver macOS 10.15 eller en nyere version, hvis Finder skal bruges til at gendanne iPhone fra en sikkerhedskopi. Med tidligere versioner af macOS kan du bruge iTunes til at gendanne fra en sikkerhedskopi.
I programmet iTunes på en Windows-computer: Hvis du har flere enheder forbundet med din Windows-computer, kan du klikke på enhedssymbolet øverst til venstre i iTunes-vinduet og derefter vælge din nye iPhone eller din iPhone, som er blevet slettet for nylig, på listen.
Klik på “Gendan fra denne sikkerhedskopi” på velkomstskærmen, vælg din sikkerhedskopi på listen, og klik derefter på Fortsæt.
Hvis din sikkerhedskopi er krypteret, skal du indtaste adgangskoden, før dine arkiver og indstillinger kan gendannes.
Se Apple-supportartiklerne Gendannelse af din iPhone, iPad eller iPod touch fra en sikkerhedskopi og Problemer med opdatering eller gendannelse af din iPhone, iPad eller iPod touch.