Se udsendelser og film i Apple TV-appen på iPhone
Afspil udsendelser og film fra Apple TV-appen på iPhone. Køb, lejede emner og Apple TV-kanaler afspilles i Apple TV-appen, mens indhold fra andre udbydere afspilles i udbyderens videoapp.
Køb, lej, stream eller hent udsendelser og film
Tryk på et emne for at se oplysningerne for det.
Vælg en af følgende muligheder (nogle muligheder findes ikke til alle titler):
Se Apple TV+ eller Apple TV-kanaler: Tryk på Afspil. Hvis du ikke er abonnent, skal du trykke på Prøv det gratis (tilgængelig for berettigede Apple-id-konti) eller Abonner.
Vælg en anden videoapp: Hvis titlen tilbydes af flere apps, kan du rulle ned til Visningsmuligheder og derefter vælge en app.
Køb eller lej: Bekræft dit valg, og gennemfør betalingen.
Når du lejer en film, har du 30 dage til at begynde at se den. Når du er begyndt at se filmen, kan du afspille den lige så mange gange, du vil, inden for 48 timer, hvorefter lejeperioden slutter. Når lejeperioden slutter, slettes filmen.
Hent: Tryk på
. Du kan finde det hentede emne i Bibliotek og se det, også selvom iPhone ikke har forbindelse til internettet.
Forudbestil: Gennemse oplysningerne, og tryk derefter på Forudbestil.
Når de forudbestilte emner bliver tilgængelige, faktureres din betalingsmetode, og du modtager en e-mailnotifikation. Hvis du har slået automatiske overførsler til, hentes emnet automatisk til din iPhone.
Bemærk: Tilgængeligheden af Apples medietjenester varierer efter land eller område. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Brug betjeningspanel til afspilning i Apple TV-appen
Tryk på skærmen under afspilning for at se betjeningspanelet.

Ctrl | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
![]() | Afspil | ||||||||||
![]() | Pause | ||||||||||
![]() | Hop 15 sekunder tilbage, hold fingeren på knappen for at spole tilbage | ||||||||||
![]() | Hop 15 sekunder frem, hold fingeren på knappen for at spole hurtigt frem | ||||||||||
![]() | Skift billedformat. Hvis du ikke kan se betjeningsmuligheden til skalering, passer videoen allerede perfekt til skærmen. | ||||||||||
![]() | Vis undertekster (hvis de er tilgængelige) | ||||||||||
![]() | |||||||||||
![]() | Multitask med Billede i billede – du kan blive ved med at se videoen, mens du bruger en anden app | ||||||||||
![]() | Stop afspilning |
Rediger indstillingerne til Apple TV-appen
Gå til Indstillinger
> TV.
Vælg streamingmuligheder:
Brug mobildata: Slå fra for at begrænse streaming til Wi-Fi-forbindelser.
Mobilnet: Vælg Høj kvalitet eller Automatisk.
Wi-Fi: Vælg Høj kvalitet eller Databesparelse.
Høj kvalitet kræver en hurtigere internetforbindelse og bruger flere data.
Vælg overførselsmuligheder:
Brug mobildata: Slå fra for at begrænse overførsler til Wi-Fi-forbindelser.
Mobilnet: Vælg Høj kvalitet eller Hurtige overførsler.
Wi-Fi: Vælg Høj kvalitet eller Hurtige overførsler.
Høj kvalitet gør overførsler langsommere og bruger flere data.
Sprog: Vælg et sprog. Hvert ekstra sprog til lyd øger overførslens størrelse. Du kan fjerne et sprog ved at skubbe til venstre på det sprog, du vil fjerne, og derefter trykke på Slet.
Standardsproget er det primære sprog i dit land eller område. Hvis du har slået Lydbeskrivelser til i Indstillinger > Tilgængelighed, hentes der også lydbeskrivelser.
Slå Brug afspilningshistorik til for at opdatere dine anbefalinger og dine emner i køen ud fra det, du ser på din iPhone.
Det, du ser på din iPhone, har indflydelse på dine personlige anbefalinger og emnerne i køen på alle de enheder, hvor du er logget ind med dit Apple-id.
Fjern et hentet emne
Tryk på Bibliotek, og tryk derefter på Hentet.
Skub til venstre på det emne, du vil fjerne, og tryk derefter på Slet.
Hvis du fjerner et emne fra iPhone, slettes det ikke fra dine køb i iCloud. Du kan hente emnet til iPhone igen senere.