Del din internetforbindelse fra iPhone
Du kan bruge Internetdeling til at dele en internetforbindelse via mobilnetværket fra din iPhone med andre enheder. Internetdeling er praktisk, når de andre enheder ikke har internetadgang via et Wi-Fi-netværk. Med Instant Hotspot kan du give dine enheder forbindelse via Internetdeling uden at skrive en adgangskode.
Hvis Internetdeling er slået til på en iPhone eller iPad (Wi-Fi + Cellular-modeller) i nærheden, kan du bruge enhedens internetforbindelse via mobilnetværket på din iPhone. Se Deltag i Internetdeling.
Bemærk: Internetdeling er ikke tilgængelig hos alle operatører. Kræver evt. ekstra betaling. Det antal enheder ad gangen, der kan bruge din Internetdeling, afhænger af din operatør og din iPhone-model. Du kan få flere oplysninger hos operatøren.
Indstil Internetdeling på iPhone
Gå til Indstillinger > Mobilnetværk > Internetdeling, og slå Andre må deltage til.
Bemærk: Hvis du ikke ser muligheden Internetdeling, og Mobildata er slået til i Indstillinger > Mobilnetværk, kan du henvende dig til din operatør for at få Internetdeling føjet til dit abonnement.
Du kan ændre følgende indstillinger:
Skift Wi-Fi-adgangskode til Internetdeling: Gå til Indstillinger > Mobilnetværk > Internetdeling > Wi-Fi-adgangskode.
Rediger navnet på din internetdeling: Gå til Indstillinger > Generelt > Om > Navn.
Slå Internetdeling fra, og afbryd enheders forbindelse: Gå til Indstillinger > Mobilnetværk > Internetdeling, og slå Andre må deltage fra.
På modeller med dobbelt-SIM bruger Internetdeling den linje, der er valgt til mobildata.
Opret forbindelse på en Mac eller en Windows-computer via Internetdeling
Du kan bruge et USB-kabel, Wi-Fi eller Bluetooth til at oprette forbindelse fra en Mac eller pc via Internetdeling. Gør et af følgende:
Brug USB: Slut iPhone til din computer med et kabel. Tryk på Godkend, hvis notifikationen Godkend denne computer? vises. I vinduet Netværk på computeren skal du vælge iPhone og konfigurere netværksindstillingerne.
Brug Wi-Fi og Instant Hotspot: Brug symbolet for Wi-Fi-status
på menulinjen til at vælge din iPhone på listen med tilgængelige netværk.
Du skal være logget ind med samme Apple-id på din Mac og din iPhone, og Bluetooth og Wi-Fi skal være slået til.
Symbolet for Wi-Fi-status
på menulinjen skifter til symbolet for Internetdeling
. Symbolet vises, så længe din Mac har forbindelse til Internetdeling.
Brug Bluetooth: Sørg for, at din iPhone er synlig, ved at gå til Indstillinger
> Bluetooth og holde skærmen åben. Indstil derefter en Bluetooth-netværksforbindelse på din Mac eller Windows-computer ved at følge vejledningen fra producenten.
Giv iPad, iPod touch eller en anden iPhone adgang til Internetdeling
Gå til Indstillinger > Wi-Fi på den anden enhed, og vælg din iPhone på listen med tilgængelige netværk.
Hvis du bliver bedt om en adgangskode på den anden enhed, skal du skrive den adgangskode, der vises i Indstillinger > Mobilnetværk > Internetdeling på din iPhone.
Hvis din iPhone og den anden enhed er indstillet som følger, får enhederne forbindelse via Instant Hotspot, uden at der skal skrives en adgangskode:
Du er logget ind med samme Apple-id på begge enheder.
Bluetooth er slået til på begge enheder.
Wi-Fi er slået til på begge enheder.
Når en enhed får forbindelse, vises et blåt bånd øverst på skærmen på din iPhone. Symbolet for Internetdeling vises på statuslinjen på den enhed, der har fået forbindelse.
Med Familiedeling kan du dele din Internetdeling med ethvert medlem af familien, enten automatisk eller efter anmodning om godkendelse. Se Indstil Familiedeling på iPhone.
Når du bruger Internetdeling på din iPhone, bruger den mobildata til internetforbindelsen. Du kan holde øje med din brug af mobildatanetværket ved at gå til Indstillinger > Mobilnetværk > Brug. Se Se eller rediger indstillinger til mobildata på iPhone.
Hvis du har brug for mere hjælp til brugen af Internetdeling, kan du se Apple-supportartiklen Hvis Internetdeling ikke fungerer.