Brug iPhones indbyggede sikkerhed og beskyttelse af anonymitet
iPhone er designet til at beskytte dine data og din anonymitet. Indbyggede sikkerhedsfunktioner hjælper med at forhindre andre end dig i at få adgang til data på din iPhone og i iCloud. Indbyggede anonymitetsfunktioner holder de oplysninger, der er tilgængelige for andre end dig, på et minimum, og du kan justere, hvilke oplysninger der deles, og hvor du deler dem.
Brug disse metoder til at udnytte de sikkerheds- og anonymitetsfunktioner, der er indbygget i iPhone, fuldt ud:
Indstil en stærk kode
Det vigtigste, du kan gøre for at beskytte din iPhone, er at indstille en kode, der skal bruges til at låse enheden op med. Se Indstil en kode på iPhone.
Brug Face ID eller Touch ID
Face ID (understøttede modeller) og Touch ID (understøttede modeller) er en sikker og bekvem metode til at låse din iPhone op, godkende køb og betalinger og logge ind på mange apps fra tredjeparter. Se Indstil Face ID på iPhone or Indstil Touch ID på iPhone.
Slå Find min iPhone til
Find hjælper dig med at finde din iPhone, hvis du mister den, eller den bliver stjålet, og forhindrer andre i at gøre den aktiv eller bruge den. Se Føj din iPhone til Find.
Beskyt dit Apple-id
Dit Apple-id giver adgang til dine data i iCloud og dine kontooplysninger til tjenester som App Store og Apple Music. I Beskyt dit Apple-id på iPhone kan du læse, hvordan du beskytter dit Apple-id.
Brug Log ind med Apple, hvor det er muligt
I mange apps og på mange websteder kan du bruge Log ind med Apple, når du vil indstille en konto. Log ind med Apple begrænser de oplysninger, der deles om dig. Funktionen bruger det Apple-id, du allerede har, og drager fordel af sikkerheden ved tofaktorgodkendelse. Se Log ind med Apple på iPhone.
Hvis Log ind med Apple ikke er tilgængeligt, kan du lade iPhone oprette en stærk adgangskode.
Du kan få iPhone til at oprette en stærk adgangskode, du ikke behøver at huske, når du tilmelder dig en tjeneste på et websted eller i en app. Se Udfyld automatisk stærke adgangskoder på iPhone.
Indstil de appdata og lokalitetsoplysninger, du deler
Du kan gennemse og justere de data, du deler med apps, de lokalitetsoplysninger, du deler, og den måde Apple viser reklamer for dig i App Store, Apple News og Værdipapirer.
Gennemgå oplysningerne om anonymitet for apps, inden du henter dem
På produktsiden for hver app i App Store er der en oversigt over appens praksis med hensyn til anonymitet oplyst af udviklerne, herunder hvilke data der indsamles (iOS 14.3 og nyere versioner). Se Hent apps i App Store på iPhone.
Få en bedre forståelse af anonymitet i forbindelse med dine browseraktiviteter, og vær med til at beskytte dig selv mod skadelige websteder
Safari er med til at forhindre sporingsmekanismer i at følge dig fra websted til websted. I anonymitetsrapporten kan du se en oversigt over de sporingsmekanismer, der er blevet identificeret og blokeret af Intelligent beskyttelse mod sporing på den aktuelle webside. Du kan også gennemse og justere indstillinger til Safari for at gøre dine browseraktiviteter private i forhold til andre, som bruger den samme enhed, og bidrage til at beskytte dig selv mod skadelige websteder. Se Surf privat i Safari på iPhone.
Indstil sporing foretaget af apps
Fra iOS 14.5 skal alle apps have din tilladelse, før de må spore dig mellem apps og websteder, der ejes af andre virksomheder, for at vise reklamer eller dele data med en datamægler. Du kan ændre tilladelsen senere, efter du har givet en app tilladelse eller afvist at give den, og du kan forhindre apps i at anmode om tilladelse.
Du kan få personligt tilpasset support til disse metoder ved at gå til Apples websted om support (ikke tilgængelig i alle lande og områder).
Du kan læse mere om, hvordan Apple beskytter dine oplysninger, på webstedet om anonymitet.