Brug Apple Pay på din Mac
Du kan let og sikkert købe ind privat på websteder vha. Apple Pay på din iMac. Apple opbevarer eller deler aldrig dine Apple Card-oplysninger eller andre kredit- eller debetkortoplysninger med sælgeren, når du bruger Apple Pay. Se efter en mulighed for at tjekke ud med Apple Pay, når du køber ind på nettet i Safari. Bekræft dit køb ved hjælp af Magic Keyboard med Touch ID, iPhone eller Apple Watch.
Bemærk: Apple Pay og Apple Card er ikke tilgængelige i alle lande eller områder. Du kan finde oplysninger om Apple Pay på Apple Pay. Du finder oplysninger om aktuelle kortudstedere i Apple-supportartiklen Apple Pay participating banks. Du kan få oplysninger om Apple Card i Apple Card-support.
Indstil Apple Pay. Apple Pay bruger det Apple Card eller andre kredit- eller debetkort, du allerede har indstillet på din iPhone eller dit Apple Watch. Du behøver ikke at foretage andre indstillinger. Du skal være logget ind på en iPhone eller et Apple Watch, hvor Apple Pay er indstillet, med samme Apple-id, som du bruger på iMac. Det betalingskort og de leverings- og kontaktoplysninger, der er indstillet som standard på iPhone eller Apple Watch, bliver brugt til køb på din Mac. Hvis du ikke har indstillet et kredit- eller debetkort på din iPhone eller dit Apple Watch, kan du gøre det i vinduet Wallet & Apple Pay i Systemindstillinger.
Foretag et køb vha. Touch ID. Klik på knappen Apple Pay på webstedet, og bekræft derefter betalingen ved at anbringe fingeren let på Touch ID-sensoren på dit Magic Keyboard med Touch ID eller Magic Keyboard med Touch ID og taltastatur (kun tilgængeligt til 24" iMac).
Køb ind med iPhone eller Apple Watch. Klik på knappen Apple Pay på webstedet, bekræft betalingen ved at bruge Face ID, Touch ID eller koden til din iPhone eller ved at dobbeltklikke på sideknappen på dit oplåste Apple Watch. Du skal være logget ind på en iPhone eller et Apple Watch, hvor Apple Pay er indstillet, med samme Apple-id, som du bruger på din iMac.
Bemærk: Du kan tilføje og slette betalingskort og administrere dit Apple Card i vinduet Wallet & Apple Pay i Systemindstillinger.
Læs mere. Se Apple-supportartiklerne Indstil Apple Pay, Foretag køb med Apple Pay og Skift eller fjern de betalingskort, du bruger med Apple Pay.