Magic Keyboard
Det trådløse Magic Keyboard, der følger med din iMac, har indbyggede funktioner, der gør det nemt at indsætte emojis, skifte tastatursprog, låse din iMac og foretage mange systemfunktioner med et enkelt tryk på en tast. Med Magic Keyboard med Touch ID kan du også bruge et fingeraftryk til at logge ind og foretage køb med Apple Pay.
Tænd og sluk tastaturet. Skub til afbryderknappen på tastaturets bageste kant for at tænde (viser grønt) eller slukke det. Hvis tastaturet ikke genkendes af din iMac, skal du slutte det til din iMac med det medfølgende USB-C til Lightning-kabel for at etablere pardannelse og derefter tage kablet ud for at bruge tastaturet trådløst. Brug samme kabel til at oplade tastaturet.
Lås din iMac. Tryk hurtigt på Touch ID eller låsetasten (Magic Keyboard-tastaturer uden Touch ID har i stedet en låsetast). Du låser din iMac op ved at anbringe fingeren let på Touch ID eller trykke på en vilkårlig tast på tastaturet og skrive din adgangskode.
Indstil Touch ID. Hvis dit tastatur har Touch ID, kan du bruge dit fingeraftryk til at låse din iMac op og foretage køb i App Store, Apple TV-appen og Apple Books samt på websteder, som bruger Apple Pay. Hvis du ikke indstillede Touch ID, da du indstillede din iMac, kan du gøre det senere i vinduet Touch ID & adgangskode i Systemindstillinger. Der er flere oplysninger om Touch ID i Indstil din iMac. Du kan læse om Apple Pay i Brug Apple Pay på din Mac.
Brug Touch ID. Anbring en finger let på Touch ID. Første gang, du starter eller genstarter din iMac, skal du skrive din adgangskode for at logge ind på iMac. Hver gang, du derefter bliver bedt om at skrive din adgangskode for at låse skærmen op og foretage køb, kan du bruge Touch ID. Du kan også bruge dit fingeraftryk til at skifte fra en anden brugers konto til din egen, hvis du indstiller hurtigt brugerskift på din iMac. Du kan få flere oplysninger i Brug Touch ID på Mac i Brugerhåndbog til macOS.
Vælg indstillinger til tastatur. Hvis du vil vælge muligheder til dit tastatur og funktionstasten (Fn)/globustasten , skal du åbne Systemindstillinger, klikke på Tastatur i indholdsoversigten og vælge muligheder for at skifte tastatur eller indtastningsenhed, vise emojis og symboler, starte diktering eller definere funktioner.
Brug emojis, eller skift tastatursprog. Tryk på for at skifte til et andet tastatur. Tryk flere gange på for at rulle gennem mulige emojis eller andre sprog, du vælger i indstillingerne til Tastatur, eller tryk hurtigt to gange for at starte diktering (hvis du har valgt den mulighed).
Brug funktionstaster. Funktionstasterne i øverste række er genveje til følgende almindelige systemfunktioner:
Lysstyrke (F1, F2): Tryk på eller for at skrue op eller ned for skærmens lysstyrke.
Mission Control (F3): Tryk på for at se de aktive processer på din iMac, inklusive alle dine områder (spaces) og alle åbne vinduer.
Spotlight-søgning (F4): Tryk på for at åbne Spotlight og søge efter noget på din iMac.
Diktering/Siri (F5): Tryk på for at aktivere diktering – du kan diktere tekst overalt, hvor du kan skrive (f.eks. i Beskeder, Mail, Pages og andre apps). Du aktiverer Siri ved at trykke på og holde nede og derefter sige din anmodning.
Forstyr ikke (F6): Tryk på for at slå Forstyr ikke til eller fra. Når Forstyr ikke er slået til, vil du ikke se eller høre meddelelser på iMac, men du kan se dem senere i Notifikationscenter.
Medier (F7, F8, F9): Tryk på for at spole tilbage, for at afspille eller sætte på pause eller på for at spole frem i en sang, en film eller et lysbilledshow.
Lydløs (F10): Tryk på for at slå lyden fra de indbyggede højttalere eller stikket til hovedtelefoner fra.
Lydstyrke (F11, F12): Tryk på eller for at skrue op eller ned for lyden fra de indbyggede højttalere eller stikket til hovedtelefoner.
Brug andre funktioner. Funktionstaster kan udføre funktioner for bestemte apps eller have alternative funktioner. F11-tasten kan f.eks. også skjule alle åbne vinduer og vise skrivebordet. Hvis du vil have udført den alternative funktion, der er knyttet til en funktionstast, skal du holde Fn-tasten nede, mens du trykker på funktionstasten.
Brug tastaturgenveje. Du kan trykke på to eller flere taster samtidig og hurtigt gøre ting på iMac, som du normalt ville gøre med et pegefelt, en mus eller en anden enhed. Du kan f.eks. kopiere valgt tekst ved at trykke på Kommando-C og derefter klikke der, hvor teksten skal sættes ind, og trykke på Kommando-V. Du finder en liste med de almindeligste tastaturgenveje i Tastaturgenveje på din Mac. Hvis du er ny Mac-bruger, er du måske også interesseret i Er du ny Mac-bruger?
Bemærk: Touch ID og funktionstasterne fungerer som beskrevet ovenfor på alle Mac-computere med M1-chip og macOS 11.3 eller en nyere version.