Læs om indlæsning af indhold i buffer
Med den rigtige konfiguration kan en betydelig del af indhold fra Apple indlæses i bufferen ved hjælp af den indbyggede tjeneste Indlæsning af indhold i buffer i macOS. Indlæsning af indhold i buffer kan minimere brugen af båndbredde og gøre det hurtigere at hente indhold, der distribueres af Apple til dine Apple-enheder.
Når en Apple-enhed anmoder om indhold første gang, henter tjenesten Indlæsning af indhold i buffer dataene fra internettet og streamer dem direkte til enheden. Når andre Apple-enheder derefter anmoder om de samme data, leveres de direkte fra tjenesten Indlæsning af indhold i buffer uden at bruge yderligere båndbredde. Det lokale netværk er normalt meget hurtigere end internettet, så enhed nummer to (og alle efterfølgende enheder) skal bruge langt mindre tid på at hente opdateringer.
Indlæsning af indhold i buffer kan bruges på alle netværk, også netværk med kompleks routing, NAT (Network Address Translation) og flere offentlige IP-adresser.
Du kan også slække på Wi-Fi-båndbreddebegrænsningerne for iPad-enheder ved hjælp af en funktion til internetdeling i macOS. Du kan få flere oplysninger under Indstil en delt internetforbindelse i Implementering på Apples platforme.