Brug af appen Klasseværelse
Klasseværelse er en app, som lærere kan bruge på understøttede iPad-enheder og Mac-computere til at gennemføre fag i et klasseværelse, eksternt eller som en kombination af fag i nærheden og eksterne fag (kaldes hybridfag).
Når lærere underviser i et fag, kan de åbne en bestemt app, et bestemt websted eller en bestemt side i en lærebog. De kan også sende dokumenter til og modtage dokumenter fra eleverne og dele elevernes arbejde lokalt på et fjernsyn, en skærm eller en projektor vha. Apple TV. Endelig kan lærere også nulstille en elevs adgangskode, se, hvilke apps eleverne arbejder i, og sidst i lektionen kan de se en oversigt over, hvordan eleverne brugte tiden. Nogle funktioner i Klasseværelse kan begrænses via en løsning til administration af mobile enheder (MDM).
Klassestørrelser på 60 elever eller derunder anbefales for at få bedst ydeevne med Klasseværelse.
Klasseværelse og Delt iPad
Når Klasseværelse bruges med Delt iPad og administrerede Apple-id'er, kan du tildele elever til en gruppe iPad-enheder. Elever trykker på deres navn på en liste på hver iPad og skriver deres kode eller adgangskode, når timen starter. Når undervisningen er forbi, kan du bruge Klasseværelse til at logge eleverne ud af deres delte iPad, så den er klar til den næste elev. Data indlæses lokalt på hver iPad og overføres til iCloud, når eleverne har logget ud. Hvis det er nødvendigt, fortsætter overførslen til netskyen af den foregående brugers data, efter en ny bruger er logget ind på samme iPad. Klasseværelse kan ikke bruges til at administrere midlertidige sessioner med Delt iPad.
Klasseværelse kan bruges til fag, der synkroniseres med Apple School Manager eller synkroniseres med MDM, eller til fag oprettet af læreren uden tilknytning til Apple School Manager eller MDM, men de forskellige typer fag kan ikke blandes.